- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
182

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eget Liv, at hun ikke kunde drage frit ud og øse af
Kundskabens Væld. Og i Sverige vare Baandene paa
Kvinden særlig trykkende. Medens anden Steds Kvinden
i Almindelighed blev myndig med det 25de Aar, blev
hun overhovedet slet ikke myndig i Sverige undtagen som
Enke og fik f. Ex. ingen Ret over sin Formue.

Det var efterhaanden og særlig efter Opholdet i Amerika
bleven Fr. Bremers Overbevisning, at Kvinden egnede
sig til de fleste Stillinger ligesaa vel som Manden, naar
der ikke var ligefremme fysiske Hindringer. Hvorfor
skulde en Kvinde ikke kunne studere? Hendes Forstand
og Hukommelse kunde vel være ligesaa god som Mandens.
Eller kunde hun ikke meget vel beklæde en Stilling som
Professor, Dommer, Læge eller lignende? Var der ikke
mangfoldige Hverv, som en Kvinde næsten bedre kunde
skille sig fra end en Mand, men som en indskrænket
Synsmaade lukkede hende ude fra? Og havde hun ikke
samme Ret til at virke for sit Fædreland som Manden?

Naar Fr. Bremer i Samtale udviklede sine Ideer om
Kvinden, havde hun blandt andre en Modstander i sin
Søster Charlotte Quiding, som var en intelligent
Dame. Denne indrømmede, at der er Kvinder, som egne
sig til saadanne Stillinger, som Fredrika havde anført,
men disse ere Undtagelser. I Almindelighed passe de
ikke dertil, og naar de opdrages med et saadant Maal for
Øje, blive de en uheldig Mellemting, hverken rigtig
Kvinde eller Mand og ikke passende for Huslivet. Hun
mente, at Kvinden skal helst blomstre i Skyggen og
ukendt for Verden. Hendes rette Plads er at være Hustru,
Moder eller Opdragerinde. Herved gavner hun baade
Menneskeheden og sit Fædreland bedst. Kvindens
Indflydelse paa den opvoxende Slægt er uberegnelig stor, og
her kan hun virke til overordentlig Velsignelse.
Charlotte vilde nødig se Kvinden i anden Embedsstilling end
som Lærerinde for mindre Børn.

Fredrika mente, at der er en Mængde Virksomheder,
som hverken ere faderlige eller moderlige, men som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free