- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
184

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev hendes gamle Moder sengeliggende, og da hun ikke
mere kunde flyttes fra Byen, blev Årsta solgt. Fr. Bremer
tog sig med Kærlighed af hende, indtil hun lukkede sine
Øjne i Marts 1855. Naar Tabet af den gamle, udlevede
Moder ikke kunde gøre hende nogen stor Hjertesorg,
saa var derimod Smerten over Agathes Bortgang stadig
levende. Hun skriver til en Ven [1]: «De, jeg har elsket,
og af hvem jeg blev elsket saaledes (nemlig i den dybeste
Sjæleforening) — de ere alle døde. Men at have elsket
saaledes, at have levet saaledes med et menneskeligt Væsen,
det er en usigelig Velsignelse. Der fremstaar da i vort
Hjerte, i vort Inderste, et Sted, som bestandig er grønt,
hvor Kilder sprudle frem og Roser dufte, en fredlyst Oase,
hvor der er evig Sommer, og hvortil vi i mørke Timer
kunne fly som til vort egentlige Hjem. Thi have vi saaledes
haft Hjem i en andens Sjæl, at alt, hvad tilfældigt
kom forstyrrende imellem os, blot var som forbiilende
Skyer paa en klar Himmel, have vi kendt et saa dybt
Samfund med det andet Væsen, at intet i Verden mægtede
at forstyrre dets Inderlighed, have vi følt, at vi hørte
sammen i Evighed, af dyb, guddommelig Nødvendighed,
ja, da kunne vi lade meget i Livet gaa og komme, som
det vil, kunne miste meget, lide meget og dog være rolige,
dog have nok og dog takke Gud for en uendelig Rigdom
i vort Hjertes Vished.»

Fr. Bremers religiøse Livsbetragtning havde faaet en
vis Befrugtning i Amerika, idet hun nu saa’ en stor
Aandens Tid i Frembrud. Derovre i den nye Verden havde
hun set «Mennesket», der har afkastet al gammel, ved
Hævd erhvervet, Vælde, alt, hvad der hedder Form og
Uniform. Til Trods for alle Skillevægge, der rejse sig
mellem de forskellige kirkelige Afdelinger og Sekter, fandt
hun en Enhed deri, at overalt kommer Mennesket frem
i sin højeste personlige og sociale Udvikling. Ordet:
«Elsk Gud over alle Ting og din Næste som dig selv»,


[1] Til Hr. S. H. d. 16. December 1853. — Breve, S. 266.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free