- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
186

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig dermed og studerede store Værker om Rusland,
Siberien o. s. v. [1]. Men andre Ting traadte imellem, saa
at hun foreløbig opgav Tanken. Det gik hende imidlertid
paa lignende Maade som hendes Ven H. C. Andersen;
Rejselysten sad stadig i hende, kun at hun nu var kommet
i Gang med at tage længere Skridt end han. Derfor
skriver Ingemann for Spøg til Andersen, at havde Fr.
Bremer været noget yngre, havde hun egentlig været en
Kone for ham. «Med Deres europæiske og hendes amerikanske
og asiatiske Syvmilestøvler kunde der ret spadseres
gemytligt sammen.»

Men Fr. Bremer blev foreløbig, hvor hun var, i
Stockholm. Og hvis vi ønske at se, hvorledes hun boede
dér, kan hun selv være vor Vejviser. I 1855, da Moderen
var død, flyttede hun hen i en anden Bolig ved et Torv.
Hun skriver herom: «Mine Vinduer vende til et Torv. —
Jeg ser mindre af Gaden (end før) og mere af Himlen;
jeg boer en Etage højere. Nu er jeg igen ene, aldeles
ene i mit Hjem, men alligevel mindre ensom end nogensinde.
Og Virksomhedsdriften, der for 30 Aar siden var
saa stærk, har faaet mere at skøtte, end den vel kan
vinde med. Jeg venter ingen Besøg og længes ikke efter
nogen; dog er der Besøg, som endnu ere mig kære,
hjertelig velkomne. Blandt dem er Solen, som ved
Middagstid plejer at kigge ind ad mine Vinduer. Om Aftenen
har jeg dens sidste Straale, thi mit Hjem vender mod
Solens Nedgangsside. Over en Mængde Hustage ser jeg
bort til Bjerge i Horisonten, kronede med Fyrretræer, ser
i de grønne Dale mellem dem smaa hvide, landlige Huse
og paa Højderne syv Vejrmøller, som svinge deres Vinger
og male meget Mel. Aabner jeg Vinduet, saa kommer
fra disse Bjerge en Luft, saa ren og landlig frisk, som
om den ikke, for at komme til mig, skulde først fare
over Staden og Torvet. Dette er en Hjertens Glæde. I


[1] Dette fremgaar af en Laaneseddel til det kgl. Bibl. i
Stockholm af 22. Febr. 1855, som er opbevaret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free