Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere end i Sverige. Kakkelovne var der slet ikke, men
Damerne havde nogle smaa Chaufferetter eller
Varmebækkener til at sætte under Fødderne; det var det hele.
Men allerede sidst i Februar begyndte Foraaret.
I Marts flyttede Fr. Bremer til Genève, hvor hun
boede et Par Maaneder. Her drev hun nye Studier. Hun
studerede Calvins store Værk: Institution chretienne, et
Bevis paa hendes Viljekraft. Det kostede tit megen
Overvindelse. Naar hun nogle Timer havde kæmpet sig
gennem hans haarde Dialektik, blev hun gerne baade træt og
tung og maatte søge ud i den friske Natur for at oplives
igen. Hun ventede at finde noget for sit indre Liv her,
men det blev ikke til noget. Prædestinationslæren var
hende i høj Grad imod, og hun fandt, at den hørte til
«de uhyggelige Urimeligheder», som «den blinde Dyrkelse
af Bibelens Bogstav« fører til. Forøvrigt kom hun ud i
flere interessante Familiekredse og deltog i det hele i det
stærke aandelige Røre, der var i Byen.
Det var Frikirken, der havde draget Fr. Bremer til
Schweiz, det var den, hun fremfor alt vilde lære at kende,
men for at bedomme den, maatte hun ogsaa undersøge
Forholdene og Livet i Statskirken. Begge Dele havde
hun nu gjort, og Resultatet deraf sammenfatter hun ganske
kort saaledes: Statskirken er god som den moderlige
Opfostrerinde, der bevarer det gamle og nærer det nye
Liv. De frie Menigheder ere ogsaa gode, idet de ægge
og udvikle det aandelige Liv, frigøre Individet og hindre
«Mutter» (Statskirken) i at falde i Søvn. Baade Moder
og Datter behøves i Folket, thi de støtte hinanden.
I Maj flyttede Fr. Bremer ud paa Landet og boede
en Maanedstid i stille Ro hos en Præstefamilie. Daglig
vandrede hun om i den storartede Natur og studerede
forøvrigt særlig Naturforskeren Bonnets Skrifter. Hun
gjorde herfra en Udflugt til Neuchatel for at besøge den
afdøde Vinets Ven Charles Secretan, hvis Bog
Philosophie de la liberté havde tiltalt hende meget. Hun traf
i ham en højst elskværdig Mand, men da han var meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
