Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svag, fik hun ikke stort Udbytte af Omgangen med ham.
Han hørte forøvrigt til den Retning i den
fransk-reformerte Kirke, der behagede Fr. Bremer mest, idet han
ligesom Vinet indtog en Mellemstilling mellem de strængt
bogstavtroende (hvortil Merle d’Aubigné bl. a. hørte) og
de radikale (saaledes som Edm. Scherer i Strasburg).
Betegnende for Fr. Bremer er det, at uagtet hun især
i denne Tid var saa stærkt optaget af det religiøse, at
hun mere end halvvejs var bleven Theolog, ofrede hun
dog et Par Dage paa Rousseaus Minde, idet hun opholdt
sig paa hans Ø St. Pierre.
Da det nu igen var fuld Sommer, flakkede hun
mange Steder om for at nyde Schweiz’ herlige Natur.
Hun kom tilbage til Genève og drog derfra til
Chamounydalen. Fra denne gjorde hun i Fællesskab med
en ung Dame og ledsaget af to Førere en af sine dristigste
Vandringer, til Mer de glace, en Gletscher paa
Skraaningen af Mont Blanc. De naaede ogsaa lykkeligt til
den, og da Førerne mærkede, at det var et Par raske
Damer, opmuntrede de dem til nu at gaa tværs over
«Ishavet», da man saa kunde komme en anden og meget
interessant Vej tilbage til Dalen. De begyndte da med
frisk Mod Vandringen paa den frosne Flade, men det
viste sig snart at være en meget farlig og besværlig Sag.
Idelig maatte de hoppe over Spalter i Isen af 2—300
Fods Dybde uden noget Fodfæste, men glidende og
usikkert. Da de saaledes med Anstrengelse vare komne et
langt Stykke frem, og ingen Ende var at se paa denne
Vandring, forlangte Fr. Bremer, at Førerne skulde hjælpe
dem tilbage igen. Dog da disse forsikrede, at det værste
var overstaaet, gik man videre. Solen skinnede varmt,
og Overfladen af Isen blev sjappet, hvilket forøgede
Vanskeligheden ved at staa fast, men endelig naaede de da
alle over. Hermed var Faren dog langtfra forbi. For at
komme til den eneste Vej, der fra denne Side førte ned
til Chamouny, maatte de gaa ad en meget farlig Sti med
lodrette Vægge paa den ene og Afgrunden paa den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
