Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paradis.» — «Men nu de onde og ugudelige — hvor komme
de hen?» — «I brændende Ild. Dog, efter Renselse i
Ilden ville de ogsaa omsider komme i Paradis.» —
Forøvrigt vare Kvinderne meget venlige og gemytlige og
trakterede med Lækkerier.
En anden Gang var Fr. Bremer til Gæstebud hos en
tyrkisk Stormand Effendi Musa. Der var lutter Kvinder, ialt
omtrent 60. De fleste vare alt andet end smukke og savnede
navnlig Udtryk i Ansigtet. Inden Maaltidet sad eller laa
de alle rundt omkring paa Gulvet paa Tæpper og Hynder.
Ved Fr. Bremers Fødder sad en Pige paa otte Aar og saa’
meget alvorlig ud; hun var gift med en gammel Mand.
Flere andre Hustruer vare 10—12 Aar gamle. Nogle gav
deres Børn Die, andre syede, og atter andre drev, medens
Samtalen gik ret livlig. En enkelt forrettede sin Bøn.
Saaledes gik flere Timer. Endelig kom de til Bords;
Fr. Bremer fik som Hædersgæst, en Stol samt Kniv og
Gaffel; de andre sad paa Hynder med korslagte Ben og
spiste med Fingrene. Hovedretten bestod af et helt, stegt
Faar, men der var ogsaa mange andre, tildels meget gode
Retter. Lidt uvant var det jo, at alt raktes med Fingrene,
og stundom blev noget rigtig godt meget venligt puttet
hende lige ind i Munden. Værtinderne — thi en fornem
Mand som Effendi Musa havde naturligvis flere Hustruer —
vare uhyre glade over Fr. Bremer og spurgte idelig, om
det smagte godt. Naar hun saa svarede: »Ja, meget
godt», lo de og sagde, at det skulde hun skrive om, thi
de havde hørt, hun var Forfatterinde.
Fr. Bremer flyttede den 1ste Marts fra det Herberge,
hun havde beboet siden sin Ankomst, da der var noget
tomt og uhyggeligt, og fik en god, om end tarvelig,
Bolig hos et jødisk Ægtepar, der nylig var gaaet over til
Kristendommen. Værtinden var tysk. Det var paa Zions
Bjerg i den sydlige Del af Byen. Her havde hun det ret
hyggeligt og kunde uforstyrret læse i de Bøger, hun
havde ført med sig fra Sverige, Schweiz og Italien, og
nyde den dejlige Udsigt fra de højt buede Vinduer. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
