- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
241

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den tyrkiske Pascha gav nemlig Tilladelse til, at Sibbern
med de to Damer maatte se det hele, kun at det skete
tidlig om Morgenen, for at den fanatiske Mængde ikke
skulde opdage, at dette ogsaa for Muhamedanerne saa
hellige Sted blev besøgt af Vantro.

Haramspladsen, som den fordums Tempelplads
nu kaldes, er ubetinget det smukkeste Sted ved Jerusalem,
og man befinder sig her ligesom i en afsluttet lille
Verden for sig selv. Man kommer ind gennem en Port,
der holdes strængt lukket for alle uvedkommende. Øjet
falder strax paa den smukke, ottekantede Omars Moské,
som hæver sig omtrent midt paa Pladsen med sin
mægtige Kuppel. Langs Pladsens Sider er der Buske og
Træer foruden en Mængde Bygninger, til Dels af et
fantastisk Udseende. I den sydlige Ende ligger en anden
Moské, El Aksa, hvis Indgang dannes af syv spidsbuede
gothiske Portaler. Det hele gør et overordentligt Indtryk
ved sin Skønhed, men hertil kommer saa de mægtige
Minder, der knytte sig til denne Plet, mægtigere, kan
man næsten sige, end noget andet Steds, thi her
forstyrres man ikke af Tvivlen. Det er sikkert nok, at det
er den gamle Plads, hvor Salomos og siden det andet
Tempel hævede sig, og hvor Frelseren saa ofte talede.

Da de Rejsende vare komne op paa den Platform,
som omgiver Omarmoskeen, maatte de afføre sig deres
Sko og tage Tøfler paa. Den herlige Bygning var meget
medtaget af Tiden; grønne Væxter groede i Murrifterne,
men Skønheden tabte ikke derved. Indvendig herskede
der Halvmørke, da Vinduerne ikke ere store og have
farvet Glas i Ruderne. Hele Midten af Moskeen optages,
som bekendt, af en Klippe, omgivet af et rundt Jerngitter.
Over den hang en Slags Himmel af mørkerødt Atlask.
Nogle grovt indhugne Trappetrin i Klippen kunne bestyrke
den Formodning, at det store Brændofferalter i sin Tid
har staaet paa den. Under den er et firkantet Rum, som
man gaar ned til ad en Trappe. Paa dette hellige Sted
laa nogle bedende Muselmænd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free