- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
245

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i saa Henseende af Paulus’ Breve til Menighederne i
Korinth, Efesus og Kolossæ. Apostelens store Syner i
disse Breve hvile alle derpaa, at Gud i Kristus har
aabenbaret sig og gjort Menneskene delagtig i sit Liv.
«For det, smertelige, som møder mig, saavelsom for min
egen Synd og Brøst, véd jeg kun ét sikkert Tilflugtssted,
ét Fristed, og det er — Jesu Hjerte.» [1]

Den 4de Maj gjorde Fr. Bremer en Udflugt til Bethlehem
og Artas Dal. Undervejs skete det Uheld, at hendes
Hest blev slaaet af en anden og derved blev vild. Hun
blev kastet til Jorden og kom til at ligge mellem de to
Heste, som sparkede hinanden over hendes Hoved. Det
lykkedes hende dog at krybe bort uden at blive ramt af
deres Hove. Hendes Parasol var brækket, hendes Klæder
gennemtrampede, men hun selv var urørt; dog kunde
hun kun med Besværlighed gaa, da hun ved Faldet
havde forstaaet sin Ryg. Ikke desto mindre steg hun
strax igen til Hest, efter at have faaet lidt Vand, og
fortsatte Rejsen. Hun glædede sig paa denne Tur rigtig
over Palæstinas Flora, der har en Elegance og
Farveskønhed, som hun ikke syntes at have set andensteds,
og hun studerede den med Flid ved Hjælp af Haandbøger.
Efterat have været i Bethlehem opholdt hun sig
flere Dage hos en tysk Jødekristen Meschullam i Artas
Dal
. Det var en anset og dygtig Mand, der drev
Agerdyrkning paa en ganske anden Maade end almindeligt i
Palæstina, og som forstod at værne om sin Ejendom. Til
ham kom mange Indfødte, og det morede Fr. Bremer
meget at se disse rygende, kaffedrikkende Mandfolk,
særlig en Scheik, der var berygtet for Mord og andre
Voldsomheder, men som nu var i en ynkelig Stilling, fordi
han saa at sige af alle var erklæret fredløs. Han saa’ ud
som en Høg mellem en Flok Høns.

Ledsaget af Meschullams arabiske Tjener gik Fr.
Bremer en æventyrlig Fodvandring til «Salomos Damme».


[1] Lifvet i Gamla verlden, 4. Del, S. 80.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free