- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
259

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over Seen. Det var besværligt at komme i Land, da her
ingen Havn var, og da de vare landsatte, nødte en
Storm dem til foreløbig at blive paa Øen, enten de vilde
eller ikke. Men Opholdet var meget fornøjeligt. Her var
frodigt og malerisk skønt, ja Dalen Melanés var «paradisisk
dejlig«. Der blev gjort stor Stads af Fr. Bremer;
hun boede hos den øverste Embedsmand, Dimarchen, og
baade den romerske og den græske Biskop — thi Naxos
har begge Slags Katholiker — kom højtideligt med Følge
for at hilse paa hende. Den første havde endda sendt en
Foræring, bestaaende af et Lam, samt Aprikoser og
Ferskener, i Forvejen. En gammel Herre, «Kyrios»
Somariva, tilbød hende sin Villa til Sommerophold. Foreløbig
vilde hun dog ikke bestemme sig, men sejlede, da Vejret
var bleven godt, til den interessante Ø Santorin. Den
er ligesom et vældigt Krater med lodrette, ni hundrede
Fod høje Klippevægge paa den indvendige Side, der
indeslutte et Basin af Havet med to Adgange, en fra Nord
og en fra Syd. Midt i Bassinet ligger en lille, mørk Ø
med hvide Huse og en Havn med Fartøjer. Paa den
udvendige Skraaning af Hovedøen ses nogle Byer, og paa
det højeste Punkt, Eliasbjerget, troner et Kloster. Det
var ganske underligt at sejle ind i Bassinet og se opad
de bratte Vægge, der havde forskellige Farver. For at
komme op paa Santorin maatte de til Hest ride ad en
farlig Zigzagvej, sprængt i Klippen, men da de lykkeligt
vare naaede op, fik de en yderst venlig Modtagelse af
Dimarchen. Det mærkeligste paa Øen blev for Fr. Bremer
et Besøg hos nogle Spedalske. Der var omtrent fjorten
af disse stakkels Mennesker, og de boede paa et afsides
Sted i smaa, fugtige Rum, der vare indrettede i en
Klippe. De fleste vare unge. Fr. Bremer saa’ til dem
alle; de vare rolige, men klagede over, at de tit manglede
det nødvendigste. De levede nemlig kun af Almisser, og
stundom glemte man dem. Forleden Vinter saa’ man
disse elendige Mennesker vakle ind til den nærmeste By
i en isnende Nordenvind, forfrosne og udhungrede; man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free