Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun fandt det nu bekræftet. «Jeg maa sige», udbryder
hun, «at paa denne Jord, hvor jeg har set saa uendelig
meget skønt, har jeg dog intet skønnere set end Larios
Sø (det ældste Navn paa den). Hverken Lago maggiore
eller Lac Leman eller nogen anden Sø kan sammenlignes
med den.»
Fr. Bremer vendte herfra tilbage til Venedig og drog
derpaa over Triest og Semmering til Wien, hvor hun
opholdt sig kort. Saa over Prag til Dresden, hvor hun
opsøgte Bunsens Grav. Hun havde talt med denne
ædle Mand, som hun satte saa højt, paa sin Udrejse; nu
stod hun vemodig ved hans sidste Hvilested. Hun havde
glædet sig til at se ham og takke ham for de Velgerninger,
hun havde nydt godt af paa sin lange Rejse, og
som han havde iværksat, nemlig de protestantiske
Anstalter i Rom, Jerusalem og Athen. Hun mindedes en Ytring
af ham: «Vi maa hver for sig efter vor Tur bære Fakkelen,
saa længe vi formaa det, indtil vi kaldes til at overlade
den til en anden.» Nogle af hans sidste Ord havde været:
«Min bedste Erfaring er at have lært Jesus Kristus at
kende. Hvor godt er det fra den Højde at se ned paa
Livet! Man forstaar da, hvilken dunkel Tilværelse vi
have haft her paa Jorden. Opad, opad! Det bliver ikke
mørkere, men stadig lysere» [1].
Endelig naaede Fr. Bremer hjem til Sverige og
hilste sit Fødeland med inderlig Glæde efter mere end
fem Aars Fraværelse. «Hvor venligt tilsmilede mig ikke
de smaa, røde Huse i Granskoven og de hvide Landsteder
paa Bjergskrænten. Skipperen laa paa sin Brændeskude,
spillede paa Fiolen og sang. Paa Bredden græssede
Flokke af Kreaturer.» Og hun fandt, at Naturen
saa’ anderledes frisk og saftig ud end i Syden.
«En Axsamlerske», skriver hun til Slutning, «gik ud
paa den nye og den gamle Verdens Ager for at samle
Korn til sin Lade. Sædens Herre lod hende finde mere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
