- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
269

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da det dog ikke var saa langt, og endnu mindre naaede
hun til Rusland [1].

Hvad der i disse Aar i høj Grad optog Fr. Bremers
Tanker, var den nordamerikanske Borgerkrig, som
begyndte 1861 omtrent paa samme Tid, som hun vendte
hjem fra Grækenland (den 12te April faldt det første
Kanonskud), og varede til 1865. Hun fulgte med den
mest spændte Opmærksomhed Krigens Gang og holdt
naturligvis med de nordlige Stater, der kæmpede for
Slaveriets Afskaffelse; men hun vidste tillige, at Sydstaterne,
trods deres mindre Folketal, vare de dygtigste til Krig.
En fornem Slaveejer havde en Gang sagt til hende: «Der
findes ingen Grundlov uden Styrkens, og vi ere stærke,
Miss Bremer», hvorhos han trykkede hendes Arm paa en
Maade, der virkelig røbede megen Styrke. Men denne
Scene stod nu typisk for hende. At selv i Nordamerika
de højeste Samfundsspørgsmaal ikke kunde afgøres paa
anden Maade end ved en krigerisk Styrkeprøve, gjorde
hende meget ondt, men hellere det, end at Uretfærdigheden
skulde vedblive. Da Fr. Bremers Bog «Hemmen i Nya
verlden» 1864 udkom i andet, noget forkortede Oplag,
udtalte hun i en Efterskrift (Bihang) sine Følelser i
Anledning af Borgerkrigen. «Mit Hjerte bløder», skrev hun,
«naar jeg tænker paa disse blomstrende Steder, disse
skønne Hjem, hvor jeg nød saa usigeligt ved Menneskers
Gæstfrihed, ... og nu ser dem ødelagte og deres Ejere
landflygtige», men hun endte saaledes: «Du, o Land,
velsignet mere end alle Verdens Lande med alt, hvad der
kan gøre Menneskelivet rigt og lykkeligt, Folket stort og
selvstændigt, hvert Menneske til en fuldt udviklet
Personlighed, du skal (naar Krigen er endt) atter aabne dine
Hjem for alle Verdens Folk; de Samfundslove, som grundedes
paa Plymouths Klipper, skulle gælde for alle dine
Stater fra det atlantiske til det stille Ocean, og du
med alle dine uudtømmelige, aandelige og materielle,


[1] Marg. Howitt: Ovenanf. Skr., 2, S. 220.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free