- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
278

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de alle, stigende fra Klarhed til Klarhed, men efterhaanden
deltes de i Skarer, som hver med sin Vejviser drog til
forskellige Boliger i Faderhuset, der straalede i
mangehaande Lysbrydninger. De, som kom Frelseren
nærmest, bleve ogsaa omgivne af det højeste Lys. Og hun
forstod, at alle vare i Guds store Tempel, hvor han
selv er Lyset. — Dette Drømmesyns Rigtighed fastholdt
Fr. Bremer til det sidste, og hun fandt Bestyrkelse for
sin Tro paa den store Oprejsning af alle, Apokatastasis,
i forskellige Udsagn af Apostelen Paulus. Hun kunde
ikke betragte Straffene, Pinslerne som evige, men kun som
Gennemgange for at rense Sjælene, og hun troede, at Gud
tilsidst vil blive «alt i alle».

Fr. Bremer kom i sine sidste Aar ind paa at skrive
Fortællinger, som nærmest vare beregnede paa Børn, og
det gjorde hun saa smukt, at det maa regnes til det
bedste, hun har ydet. Hertil hører «Julaftonen och
Julottan», der er overordentlig smuk og fortjener at være
almindelig kendt, samt «Barnets bön», en lille sand
Historie, der viser Bønnens Kraft, og som danner en
Kontrast til de mange ligesaa forskruede som usandfærdige
Historier, der tit bydes Folk til Opbyggelse.

Imidlertid følte hun sig træt af det store Overløb i
Stockholm og de tit aldeles urimelige Fordringer til hendes
Godgørenhed, som oversteg hendes Evne, og hun længtes
efter Landet. Især havde Årsta hendes Kærlighed, men
dette Sted var for en halv Snes Aar siden gaaet over i
andre Hænder. Det var imidlertid en sjælden vakker
Familie, som nu besad Godset, og det lykkedes Fr. Bremer
at indlogere sig hos den for tre Maaneder i Sommeren
1864. Dette Ophold blev til gensidig Glæde og Tilfredshed,
saa at der udviklede sig et meget venskabeligt Samliv.
Fr. Bremer fik Værelser i den højere Etage, og hendes
«Salon» var et prægtigt stort Hjørneværelse med Udsigt
over den kendte Egn, hvilket gjorde hendes Hjerte godt;
i dette Værelse havde hun i sin Tid skrevet flere af sine
Bøger. Den unge Margaret Howitt fulgte med til Årsta

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free