Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meddele sig til derom. »Jeg var næsten grædefærdig derved»,
skriver hun, «dog gik det snart over, da jeg fik fat i
Pennen og skrev et og andet,» Det glædede hende ogsaa,
at der nu skulde oprettes et Akademi i Stockholm, men
skulde der komme noget godt ud af dette, holdt hun paa,
at den gamle Undervisningsmaade maatte forlades. Hun
vilde f. Ex. have en Lærerpost i Samfundslære og naturligvis,
at Kvinder ogsaa skulde have Adgang til Akademiet.
Forøvrigt erkendte hun med Tak til Gud, at han havde
ladet hende opleve saadanne Glæder som, at Slaveriet blev
ophævet i Nordamerika, at Kvinden nu efter svensk Lov
blev myndig med sit 25de Aar, og at Adgang til det ene
og andet nu aabnede sig for Kvinder. Da hun fik Efterretning
om, at man i et Selskab i Stockholm havde udbragt
hendes Skaal som Kvindesagens Forkæmper, skrev hun:
«Ja, jeg har arbejdet for disse mine Søstre. Bedre,
jævnere havde jeg dog kunnet gjort det, men man løser sig
ikke saa let af Aarhundreder gamle Baand, som man fra
Barndommen af har været snoret i ... Da jeg i «Hertha»
djærvt sønderrev det hæmmende Baand og bortrev Sløret,
da vovede jeg, nej, opofrede jeg min Popularitet som
Forfatterinde. At jeg følte det og alligevel gjorde det,
har siden glædet mig, og det vil glæde mig i min
Dødsstund.»
Til en Veninde skrev hun nogle Linier, som vise, at
hun ogsaa var glad over den kristelige Gerning, som hun
havde faaet Lejlighed til at øve, navnlig i sine Skrifter:
«... Ja, vel maa de fromme, som hvile ved Jesu Hjerte,
«takke Gud, fordi de ikke have behov at forske i de Ting,
som Herren har skjult for os, og som dog aldrig blive os
klare paa denne Side af Graven», thi de hvile trygt i
Guds Kærlighed. Men de, som Gud har kaldet til med
Tankens Vaaben at stride for Lyset, imod Mørket, imod
Skyggerne, at skille mellem hvad der er guddommeligt og
menneskeligt, de som tro med Paulus, at Aanden
ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder, og at Menneskene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
