- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
284

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunne og skulle Skridt for Skridt bringes til at elske og
prise Gud af hele deres Sjæl og Sind, med alle deres
Kræfter
, saaledes ogsaa med de Forstands- og
Fornufts-Kræfter, som han har givet — ogsaa de kunne takke
ham, fordi de, til hans Tjeneste, til hans Forherligelse,
have faaet et Pund at anvende.» [1]

Kort før Jul skrev hun til en af sine ældste Venner:
«Alderdommen skænker ofte Ro baade inden i og uden
om os. Den er en god Ven, især hvis den Lykke er
bleven os til Del — lige meget paa hvilken Maade og
gennem hvilke Lidelser — at finde Ham, Trøsteren,
Frelseren, Livsfornyeren, Gud i Kristo! Da har man ogsaa
fundet en uudtømmelig Skat af Fred og Liv og Glæde;
fons vitæ kaldtes den af de gamle Kirkefædre. Ved den
blive vi ikke blot paa god Maade uafhængige af andre,
men ogsaa, paa sin Vis og Maade, uafhængige af vor
egen Synd og Brøst — vor Egenkærlighed, nemlig
naar vi virkelig kende og erkende den og i Bøn og
Kærlighed til den eneste Hjælper berede os til den
Forvandling, som vi vel kan forarbejde, men kun Han
fuldføre.»

«Ogsaa herfra kunde jeg give dig et Billede af en
lykkelig og fredelig Alderdom. Det forekommer mig ofte
helt underligt, naar jeg fra dette mit Barndoms- og
Ungdoms-Hjem, nu min Alderdoms, ser tilbage paa den
Vej, jeg har tilbagelagt, og hvortil den sluttelig har ført
mig. Uvilkaarligt løftes da mit Hjerte og mine Hænder
i taknemlig Erkendelse af et faderligt ledende Forsyn, og
jeg beder: Fader vor! helliget vorde (og blive af alle) dit
Navn!»

«Min sidste Bøn som mit sidste Arbejde under min
daglige Søgen efter i Aand og Sandhed fuldere at fatte
den Rigdom, som den kristelige Aabenbaring indeholder,
er at vidne om Ham og derved, medens mit svage Legeme
synker mod sit Maal, at styrke mine Brødre. — En Gang,


[1] Brev af 23. Septbr. 1865.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free