Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var smukt og passende pyntet. Alteret var tildækket med
Hvidt og smykket med grønne Kranse og hvide Evighedsblomster,
som den afdøde altid havde holdt saa meget af.
Den sorte Kiste var bedækket af Kranse, hvoriblandt
mange af Laurbær og Cypres; «Tysta skolan» havde sendt
en af hvide Kamelier. Efter Salmen: «O hoppets dag,
som klarnar opp» talede Sognepræsten smukt og bevæget
over hende, hvorefter «Jag går mot döden, hvar jag går»
blev sunget, og under det glade Hosianna, som Fr.
Bremer elskede, blev hendes Støv baaret ud til Graven og
sænket i den. Hendes ældste Ven, Professor Bergfalk,
lagde i det sidste Øjeblik en Laurbærkrans paa Kisten.
Fredrika Bremers Grav er overskygget af to
Lindetræer. Et smukt Mindesmærke af Granit med et Kors
er oprejst paa den, og det bærer den simple Indskrift:
Fredrika Bremer, født 17de August [1] 1801, † 31te
December 1865. Under denne staar det Skriftord, som hun
selv havde bestemt længe før sin Død:
«Da jeg raabte til Herren, frelste han mig af al
min Nød.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
