Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
«Norske Selskab», hvoraf Digteren Wessel var Medlem
foruden Mænd som Ove Meyer, Nordal Brun, Fasting,
Søren Monrad o. s. v. Der var saaledes to Kredse i disse
Klubber, og de kom strax til at staa i skarp Modsætning
til hinanden, ikke blot i en national, Nordmænd overfor
Danske, men meget mere i en literær. Det norske
Selskab nærede stor Uvilje mod den Klopstockske Smag og
som Følge deraf ogsaa mod Evalds Digtning; den var en
stadig Genstand for deres Vittighed. Man kunde sige, at
Holbergs Aand især svævede over denne Kreds, og
ligesom lian saa’ den i aandelig Henseende nærmest hen mod
England og Frankrig. De andre derimod, hvortil
Abrahamson hørte, sluttede sig om Evald. 1 1775 stiftede disse
sidste et fast Samfund, kaldet »det danske
Literatur-selskab», som samledes i en ny oprettet Klub, Drejers.
De bekendteste Medlemmer her vare, foruden Abrahamson,
Jens Wadum, Tyge Rothe, Præsten Dr. Schønheyder,
Thaarup, Brødrene Trojel, Ove Malling og Fr. Moltke. Evald
blev Æresmedlem, og idet Abrahamson paa Selskabets
Vegne underrettede ham om denne Hædersbevisning,
tilføj ede lian de Ord: »Lad dette være Dem en nogenledes
Modvægt imod den Fortrædelighed, De ventelig føler ved
Tossernes og Abderiternes Domme.» Med disse sidste Ord
sigtede han blandt andet til det norske Selskab. Evald
blev nu Genstand for en næsten ubetinget Hyldest, selv i
sine Overdrivelser, og man kan ikke nægte, at Abrahamson
var den, der gik videst heri; han beundrede næsten alt,
hvad Evald skrev. Det var en Smule Skæbnens Ironi, at
den Mand, der havde saa stor en Kærlighed til det danske,
ja endog til det ægte gammelnordiske, og som altid blev
denne Kærlighed tro, at Abrahamson med alt det dog
havde en ikke lille Part af den tyske
«Ueberschwenglich-keit», saa at han frydede sig i den, naar den aandede ham
i Møde fra Klopstocks og stundom fra Evalds Harper, hvor
«Tankerne trættes ug rave og- svimle
og slumre og- synke i Himlenes Himle
og drømme om GrU’d.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
