Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Idelig blande de Despotiskhed og suveræn Regering.»
Abrahamson fremhæver Kejser Josef den 2den, suveræn i
sine 6 Kongeriger og 15 Fyrstendommer, og dog saa
frisindet. Dette Exempel kan man nok forstaa, mindre
derimod, naar han ogsaa stiller Preussens Frederik den 2den,
som dengang sang paa sit sidste Vers, frem som et
Monster paa en ret og frisindet Monark. Han kalder ham
«lige stor i Krigens og i Fredens Handlinger», og han
an-forer de Ord af ham: «Det befindes, at Fyrsten, da han
er Statens fornemste Tjener, skylder den Regnskab for de
offentlige Indkomsters Anvendelse.» Den Glans, der var
om Frederik den 2den, gav ogsaa et stærkt Genskin lier
i Danmark, og Abrahamson var i saa Henseende ikke
mere klartskuende end hans fleste Landsmænd.
Naar Abrahamson hævdede Frihed og Monarki i
Forening, slog han derved paa Strænge, som gav stærk
Genklang i Folket. Lige fra den Stund, da det
guldbergske Ministerium traadte af 1784, vare disse Ord Løsenet
i den oplyste Del af Nationen. Regeringen havde skrevet
«Frihed» paa sit Banner og lod det ikke blive ved tomme
Ord, derom bar Arbejdet for Bondestanden Vidne, ligesom
dens hele Færd var frisindet. Folket omfattede Tronarvingen,
den ganske unge Kronprins Frederik, med
Kærlighed og et stort Haab; i hans lovende Fremtid saa’ man
en Borgen for Frihed og Fremskridt. Det var dog ikke
alle, der vare glade over Kronprinsen; der fandtes et Parti,
som saa’ med skæve Ojne paa ham. Det var dem, der
ikke yndede Frilied, men helst vilde holde paa de gamle
Tilstande. Trykkefriheden var dem højlig imod, og
Reformerne i Landboforholdene ligeledes. De vare fornærmede
paa Kronprinsen, fordi han havde stillet sig paa den Side,
og de sparede ham ikke. Der udkom Smædeskrifter og
satiriske Billeder af ham, og i nogle Kredse i København
hørte det til «god Tone» at udtale sig haanligt om ham.
Dette oprørte Abrahamson og gav ham Anledning til at
udgive et skarpt Skrift, hvori han med sædvanlig Djærvhed
gik løs paa Modstanderne. Skriftet var et Ord i rette Tid:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
