Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Vejen til at gere det hyggeligt og godt; han giver sunde
Raad om Børneopdragelse, Og da Manden selv levede,
som han lærte, er der ingen Tvivl om, at disse
Afhandlinger have gjort deres Gavn.
Et videre Formaal havde Oprettelsen af «det
skandinaviske Literaturselskab», som Abrahamson deltog i sammen
med Pram, Baggesen, Nyerup og nogle andre, hvoriblandt
særlig maa nævnes Jens Kragh Høst, som egentlig var
den, der havde undfanget Ideen om en literær
Sammenknytning mellem Danmark-Norge og Sverige. Ideen var
smuk, og en senere Tid har set den paa glædelig Maade
virkeliggjort i Uere Henseender, men dette første Forsøg
kom slet ikke til at svare til det, man havde tænkt sig.
Medarbejdet fra svensk Side kom næsten ganske til at
mangle, og senere forbød endog den svenske Regering for
en Tid al Indførsel af danske Skrifter i Sverige. Det
skandinaviske Formaal mislykkedes saaledes, men iøvrigt
havde Selskabet Ære af de Tidsskrifter, det udgav.
I det første af disse Tidsskrifter, «Skandinavisk
Museum», findes en Afhandling, Abrahamson havde oplæst
ved et af Selskabets Møder, og den viser, hvor grundig en
Tænker denne Mand var. Stykket kaldes: De store
Problemer. Han omtaler heri først saadanne Spørgsmaal,
som man i tidligere Tid brød sin Hjerne med, saasom
Guldmageri, Perpetuum mobile, Cirkelens Kvadratur og en
Universal-Medicin. Alt, som Tiden er skredet frem, har
man imidlertid forladt slige ufrugtbare Spekulationer, og
andre, virkelig praktiske Opgaver ligge nu for, som kunne
give Menneskeforstanden nok at bestille. Abrahamson
fremdrager nu liere af disse for at vise, hvor vanskeligt
det ofte er at træffe det rette.
Her er nu for det første Trykkefriheden. Man
havde tidligere Censur, men Oplysningen brød frem med
Vælde, og Baandet brast, Friheden blev givet. Men saa
kom atter Misbrugen. Skal enhver frit have Lov til at
forlede Folk til Spot over Religionen, til glimrende, men
barnagtig Persiflage over Regeringens Handlinger, selv de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
