Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Afhandlinger om Mythologi, dels paa Oversættelser af
islandske Sagaer og endelig paa hans Forklaring af
Runeindskrifter. Han er en af de første her i Danmark,
der har bragt Studiet af Runer frem.
I nær Forbindelse med dette Arbejde, som angaar
Danmarks graa Oldtid, staar et andet, som henhører til
dets Middelalder. Det er Kæmpeviserne, som saa
tidligt havde tiltrukket Abrahamson, og som han sammen
med Nyerup og Rahbek samlede. De udkom i 5 Dele
(1812—14) med Melodier. Vel kunde denne Udgave ikke
fyldestgøre i Tidens Løb, eftersom Granskningen gik
dybere, men derfor er den alligevel et fortjenstfuldt
Arbejde for sin Tid. Atter i aandelig Forbindelse hermed
staar noget, der angaar Danmarks Literatur i nyere Tid.
Nyerup og Rahbek udgav nemlig «Bidrag til den danske
Digtekunsts Historie», og Abrahamson meddelte kritiske
Bemærkninger hertil, som baade vidne om hans Kendskab
til Sagen og hans gode Dømmekraft. Naar han blandt
andet heri siger, at de danske Digtere for Evald (med
Undtagelse af Ambrosius Stub) nærmest maa betegnes
som ikke synderlig andet end Rimere med en dræbende
Snaksomhed, da vil enhver, der kender noget til denne
«Poesi», give ham Ret heri, naturligvis naar man ser bort
fra den aandelige Digtning og indrømmer nogle spredte
Undtagelser af verdslige Digte.
Det var dog ikke blot den danske Literatur,
Abrahamson stedse gerne syslede med og elskede, det var ogsaa
Sproget. I mange Aar var han jo Lærer i Modersmaalet,
en grundig og samvittighedsfuld Lærer, og derved skaffede
han sig i Tidens Lob et nøje Kendskab til det. Hvad
dets Retskrivning angaar, har han oftere udtalt sig
om den. Det var ham en Pine, at denne var saa
vaklende, og at Folk tog sig det saa let. Han vilde have
Retskrivningen tydelig fastsat og ensartet, et Ønske, der
jo saa langt fra er gaaet i Opfyldelse, at den tvært imod nu
er mere vilkaarlig end nogensinde. Han holdt ikke af,
at det dobbelte a skulde betegne aa, da det undertiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
