Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
giver Anledning til Fejltagelser; heller ikke yndede han
det svenske å, da Krøllen over dette ved hurtig Skrivning
enten let glemmes eller bliver til en Klat; men han
ønskede et nyt Bogstav derfor, omtrent som to a’er liættede
ind i hinanden. Han vilde udelukke Tvelydene
saaledes, som det nu er bleven almindeligt, f. Ex. ikke oi,
men øj. Hvad selve Sproget angaar, da vilde Abrahamson
have det renset, saa vidt muligt, for fremmede Ord, og
han forsøgte stundom at danne nye, hvad der jo er en
vanskelig Sag. Den danske Grammatik beskæftigede ham
i høj Grad. Han begyndte med Omarbejdelser af ældre
og endte med at udarbejde en selvstændig dansk
Sproglære til Brug for Tyskere. Det er en stor Bog paa
omtrent 800 Sider, Frugten af mange Aars flittige Granskning
og Dvelser, og den fik af Kendere Ros for at være en
meget god og særdeles brugbar Bog. Det var
Abraham-solis Afskeds-Værk. Han læste dets sidste Korrektur paa
Sottesengen, og den Dag, han døde, udkom det. Denne
Bog blev saaledes et Vidnedsbyrd om hans utrættelige
Flid til det sidste.
For øvrigt har han ogsaa oversat forskellige Skrifter
baade fra Dansk til Tysk og omvendt, deriblandt kunne
vi nævne Mallings: «Store og gode Handlinger» og den
tyske Digter Gleims: «Halladat eller den røde Bog», som
udkom i hans sidste Leveaar. Man vil saaledes se, at det
er en betydelig Række Skrifter og Afhandlinger, der ere
udgaaede fra Abrahamsons Pen, uden at der dog er noget
enkelt af dem, der har været særlig epokegørende.
Kaste vi nu ved Enden af Abrahamsons lange
Forfatterbane et Blik tilbage paa denne, da fremgaar af alt,
hvad vi have fremstillet, følgende: Som Digter indtager
han kun en beskeden Plads. Han manglede Fantasi og
skabende Ævne, vistnok ogsaa Sans for Naturen. Hans
Digte ere i Almindelighed tørre, med Datidens Higen efter
at prædike Dyd eller med en ikke rigtig naturlig Pathos, men
enkelte ere meget gode; foruden dem vi tidligere have
omtalt, kan endnu nævnes Digtet «Signe», som en Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
