Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
at saare mange af Krigshærens høje Anførere takke vor
Abrahamson for det Lvs, som mere end én Gang
opklarede deres Fremskridt paa Ærens Bane. Og hvad der
især fryder min Aand som evangelisk Kristendoms gamle
Tjener: Jeg véd, at hans Lærlinge stedse ere vedblevne
at være Gud og Kongen tro; de have ikke taget Del i
Raadslut.ninger med de ugudelige, ej heller satte de sig i
Spotternes Sæde. Deres Tænkemaade vandt dem god
Tiltro overalt, deres Forhold forhvervede dem Hengivenhed
og Højagtelse. — Maaske han ved Barskhed havde
indjaget Skræk? Intet mindre! Villighed og Lune og
Morsomhed besjælede hans Omgængelse. Tvang og
Forstillelse var altid bortfjernet fra Selskab med ham, og i hans
Hus dannede han ved kærlig Paamindelse, i vennehuld
Samtale, sine Krigere til Religion, og Dyd.»
Abrahamson indskrænkede sig saaledes ikke til den
blotte almindelige Timeundervisning men han søgte i det
hele, naar Lejlighed bød sig. at paavirke de unge.
Engang holdt han et Foredrag for Kadetterne, for hvilket
han underhaanden blev anklaget hos Kong Frederik den
6te, rimeligvis fordi man fandt det for frisindet. Kongen
lod ham da kalde og sagde til ham, at han var anklaget
for dette Foredrag. Abrahamson, som vidste, hvorfor lian
var kaldet, tog da Foredraget frem og bad om Tilladelse
til at maatte læse det for Hans Majestæt. Den lik han,
og saa læste han det op. Da han var færdig, takkede
Kongen ham f’or det og bad ham blive ved med at holde
saadanne Foredrag. Det er et lille Træk, der
karakteriserer saa vel Abrahamson som den brave Konge.
Fra den offentlige Gerning vende vi os sluttelig til
Hjemmet. Det havde været rimeligt, næsten
undskyldeligt, at en Mand, der var optagen af saa mange og saa
forskellige Hverv, kun kunde være lidet for sin nærmeste
Kreds; men dette var ingenlunde Tilfældet, tvært imod
var Abrahamson ogsaa en Hjemmets Mand. Han levede
lykkeligt med sin utrættelig arbejdsomme Hustru og forstod
at agte hendes Frihed. Da han var glad ved Ludvig X\Ts
., IMÉ) i ; f
■NMNBMMfe1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
