Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Vilje, ja med Nævnelse af lians Navn, som hidtil
havde været skjult1). Men det var en besynderlig
Skæbnens Ironi, at «Oplysningens Fader» i Berlin selv havde
indfort Ludvig Tieck, «Romantikens Fader»!
Vennen Wackenroder, der meel hele sit varme Sind
levede for Kunst og Musik, udgav 1797 «Hjerteudgydelser
af en kunstelskende Klosterbroder», et Skrift, som er
gennemtrængt af hans høje Begejstring for Kunsten,
særlig den middelalderlige2). Men lian var Jurist og maatte
efter Faderens Vilje ikke være andet, og ved denne
Spaltning trykkedes den poetiske unge Mand saa haardt, at
han sygnede hen og døde Aaret efter, kun 25 Aar
gammel. Dette Tab ramte Tieck haardt. Han rejste ham
et Minde i Fortællingen «Franz Sternbalds
Vandringer» , hvori han videre udførte den afdøde Vens Tanker
over Kunsten. Han fremstiller heri en Discipel af
Albrecht Dürer. der drager ud i Verden, til Leyden,
Strasburg, liom, overalt for at lære Tidens store Kunstværker
at kende. Her havde Tieck da Lejlighed til at fremstille
sine Anskuelser og dvæle paa Grænsen af den ham saa kære
Middelalder. Øhlenschlægers Kunsttragedie «Corregio» er
ikke upaavirket af denne Bog. Trods meget skønt, især
i Begyndelsen, hvor Kunstnerlivet i Nürnberg skildres, er
der dog med Rette indvendt mod den, at den har altfor
stor Lighed med Goethes «Wilhelm Meister» i sit hele
Anlæg, og at Tieck her, saa lidt som ellers, forstod at
fastholde den historiske Iklædning, men derimod
henfaldt i en vis belærende Tone, hvor hans egen Personlighed
ståk for meget igennem. Goethe syntes ikke om Bogen3);
Nicolai d. y. tabte Processen og døde snart efter.
2) Tieck har nogen Del i denne Bog, og navnlig skal han have
tilføjet Skildringen af en ung Kunstners Overgang til
Katholi-cismen, foranlediget ved det Indtryk, den katholske
Gudstjeneste gjorde paa ham. Ct. Brandes, d. rom. Skole, s. 180.
a) G-oethe sagde om den: s Man burde hellere kalde den
musikalske Vandringer» paa Grund af de mange musikalske
Fornemmelser og Stemninger i den.»
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
