Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han tilbagelægge en lang Vej, inden han naaede den
virkelige Kro. Det hele havde været Blændværk!
Et nyt Arbejde fra Tiecks Haand havde imidlertid set
Lyset: Prins Z er bin o, Lystspil i 6 Optog, paa en
Maade Fortsættelse af «den bestøvlede Kat». T Kong
Gottliebs Ståt er alt: Hof, Theater, Skoler, Lærde,
Skribenter og Digtere, alt er besat af en tom, selvtilfreds
«Oplysning»; «Klogskabens Daarskab» har hjemme der.
Kun den gamle Konge og Narren Hanswurst se dybere i
Tingene og gælde derfor i alle oplyste Borgeres Ojne for
rigtige Narre. Lige over for denne mekaniske Ståt
fremstiller saa Digteren Poesiens stille, idylliske Verden med
dens dybe Toner af Kærlighed, Smerte og Lidenskab. Det
hele er smukt, men for bredt, og Tieck har selv senere
tilstaaet en Ven, at Zerbino vel blev skreven i «anelsesfuld
Begejstring», men ikke af «et fuldt, overstrømmende
Hjertes» Trang1).
Tieck, hvis Opdragelse faldt i den rationalistiske
Periode, havde overfor Kristendommen forholdt sig ligegyldig;
de sjælelige Lidelser, han havde gennemgaaet, havde ikke
bragt ham nærmere til den. Kun i Poesien fandt han
Anelser om det guddommelige. Da faldt Jakob Bøhmes
«A u r o r a»
ham i Hænde, og dens Straaler skød sig
mægtigt ind i hans Hjerte. Denne Bog med sin underlige
Mystik blev almindelig spottet af de oplyste som smagløs,
barbarisk og overtroisk, men Tieck fandt her netop Dybde.
Den var ingen filosoiisk Lærebygning, thi det vilde have
afskrækket ham, der ingenlunde var lilosoiisk anlagt, nej,
den var som en Verden for sig selv; alle Modsætninger
forsvandt, alt var ét, ét, udelt Hele, i hvilket Guds Aand
levede og aandede. Ud af denne syntes det ham nu, at
han kunde fatte alle Tilværelsens Gaader; medens lians
J) Steffens siger om Zerbino: Der findes digteriske Toner i dette
vidunderlige Drama, der dybt præntede sig i mit Inderste, og som
hver Gang, de genlyde i Erindringen, paa den fornøjeligste
Maade hensætte mig i Poesiens Verden.» AYas ich erlebte,
d. Ov. 4, 119.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
