- Project Runeberg -  Fire Livsbilleder /
124

(1894) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

ved Tieck, som hin Kreds af Dresdener Skribenter ikke
just fandt Behag i, saa gjorde de i al Fald gode Miner
til slet Spil, og Forholdet blev nogenlunde.

Der var dog ogsaa nogle yngre Digtere, der med
Varme hyldede den gode Romantik, og som nu med
levende Glæde sluttede sig om Tieck som deres Mester.
Dertil kom ogsaa, at Dresden, der altid har besiddet
Tiltrækningskraft for Rejsende, hyppig blev besogt af
Fremmede, for hvem den fejrede Digter igen var en af Byens
største Magneter. Man plejede at sige, at ved tre Ting
udmærkede denne By sig: ved sit Billedgalleri, Hofkirken
med sin dejlige Musik og — Tieck.

Blandt de besøgende var forst hans Søster, som vi
sidst forlod i Rom. Hun var forlængst skilt fra Bernhardi,
og var nu Fru von Knorring, boende i Lilland, men stadig
Forfatterinde af Digte og Dramaer. Dernæst kom ogsaa
hans Broder, der havde uddannet sig til en betydelig
Billedhugger og længe havde levet i Schweiz og Italien, men
nu var bleven ansat ved Kunstakademiet i Berlin. 1824
kom Fr. Schlegel, der ikke havde forandret sig til sin
Fordel; han var bleven en Levemand (hvad han havde
haft Anlæg til fra ung af), der navnlig satte Pris paa
Bordets Glæder, ordknap og fornem, fed og velnæret; han
fandt Behag i at, tale i en vis profetisk Tone1). Det var
en Taalmodighedsprøve for Tieck at hore paa ham, og
han beklagede, at et saa rigt Talent var gaaet til Grunde
i Forfængelighed og Kødelighed. 1828 kom Schlegel igen
og vilde holde offentlige Forelæsninger, hvori han vilde
fremføre Resultaterne af sine filosofiske og historiske
Granskninger. Da var han endnu mere profetisk end
forrige Gang. Han var overbevist om at kunne læse i
Fremtidens Bog. Paa en underlig Maade var han religiøst
bevæget i grov katholsk Stil. En Dag, da Tieck fortalte
ham en Drøm, sagde han, at det havde været en Aaben-

1 H.N. Clausen kalder ham en kvabset Kolos, hvor .Maven syntes
at udgøre Manden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfireliv/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free