Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
lade sit Rejsegods staa ude om Natten: ingen fandt paa
at røre det, thi ærligt og trofast var Svenskens Sind.
Folkets Helt var Karl den 12te; overalt i Kroer og
Bønderhuse saa’ man hans Billede, og saasnart man
nævnede hans Navn, strømmede hans Ros fra alles Læber.
Der var endnu megen Overtro blandt Folket, Trolde og
Underjordiske havde en fast Plads i dets Forestillingskreds;
mødte man en Ulv eller Los paa sin Vej, rev man hurtig
Huen af Hovedet og mumlede en Besværgelsesformel i den,
eller man nøjedes med at spytte i den, for derved at
afværge det onde. (Ulve var det dengang ikke saa knapt
med som nu, saa at Arndt endog lidt udenfor Stockholm
saa’ en løbe over Vejen). Allerbedst syntes Arndt om
Dalkarle, Gestriker og Helsinger.
Ogsaa den svenske Natur tiltalte ham meget, enten
han saa’ den om Vinteren eller om Sommeren. Den Vinter,
han tilbragte dér, mest i Stockholm, kom til at staa i
Glans for ham, saa klar og ren var Himlen og saa lysende
var Jorden under sit Snetæppe, og saa fornøjelige vare
Kanefarterne. Om Sommeren var han helt oppe i
Jæmt-land, hvor Storsjøen mindede ham om Genfersøen og
Bredderne om dem ved Sorrent, Oppe mellem Fjeldene
ved den norske Grænse, hvor nu Storliensbanen gaar,
besøgte lian en Lappelejr og overværede et Bryllup.
Skøndt Arndts Beskrivelse af denne svenske Rejse er
tør og trættende, kan man ikke nægte, at han havde et
godt Blik for Folkets og Naturens Ejendommeligheder.
Han var ogsaa en af de første udenfor Sverige, der forstod
at vurdere den for faa Aar siden afdøde Digter Bellman
efter Fortjeneste. Om ham skriver han: «Det vil aldrig
lykkes mig at gore Bellman begribelig for den, der ikke
forstaar den svenske Nation og det dybeste i den nordiske
Karaktér. Jeg vil kun sige, at han vil endnu leve i
Udødelighed, naar mange af de sirlige og vittige Digtere
og Poeter, der saa’ ham over Skuldrene, ere forældede.
Og dog kender den kun halvvejs den store Bellman, hvem
Naturen ikke gav et lykkeligt Organ for Musik.» Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
