- Project Runeberg -  Fire Livsbilleder /
160

(1894) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160

vandrede lian endelig med Sabel ved Siden og Stok i
Haand til Berlin. Skøndt han var 45 Aar, var han saa
bevægelig og kraftig som nogen Yngling, ja en rigtig
«eiserner Kerl». Han fortæller selv, at naar han paa sine
Vandringer blev varm, følte han i sin venstre Lænd en
Prikken, som om han blev stukket med Naale. Langt fra
at hidrøre fra nogen Svaghed, var det efter hans Mening
en Følge af lor stor Kraft. Han troede nemlig, at det
kom af, »at hans Blod var saa jernholdigt, at Jernet i
Sabelskeden og Jernet i Blodet ved Varmen blev saaledes
irriteret, at de begge aabenbarede deres mystiske Higen
imod hinanden».

Da Napoleon det følgende Aar uventet kom tilbage
fra Elba, og Europa atter blussede op i Krigslue, kunde
Arndt umulig holde sig i Ko. Han begav sig igen hen
imod den franske Grænse for at være i Nærheden af de
forestaaende Begivenheder. Han var løs og ledig, i al
Fald var lian kun i Virksomhed som Fædrelandsven. Han
siger selv, at han nu havde aflagt de sidste Levninger af
svensk Partikularisme og var kun «Tysker». I et
Flyveskrift opfordrede han alle sine Landsmænd til at gaa i en
særegen Dragt, der kunde betegne dem som Germaner.
Han havde denne Gang sin 14aarige Søn med og gjorde
Køln til sin Hovedstation, fordi den største Hærvej gik
der igennem, og herfra udgav lian et. Blad «der Wächter»,
hvis Hovedmaal var at mane hans Landsmænd til at staa
paa Vagt overfor Franskmændene. Waterloo-Slaget med
den endelige Sejr over Napoleon fyldte ham naturligvis
med Glæde og Stolthed over den tyske Mandhaftighed.
Men det blev et slemt Skaar i Glæden, at Tyskland ved
den endelige Fred ikke flk Elsas og Lothringen; Preussen
havde rigtignok gjort Krav paa det, men det hed sig, at
det var Englands Skylrl, at det ikke skete.

Under sit Ophold i Køln, der varede et Aarstid,
havde Arndt Lejlighed til at se mange af Tidens
Berømtheder, som kom der paa Gennemrejse eller Besøg. Blandt
disse var Goethe. Arndt kunde iagttage ham i Eo, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfireliv/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free