Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Idag jeg mødte Maries Blikke,
mens jeg lænet til Væggen stod.
Hun græd, endskøndt hun kendte mig ikke,
ellers havde hun grædt det røde Blod.
Hun maa altsaa have fortrudt, hvad hun gjorde.
I «den gamle Elsker» fremstilles en Mand, der i
Ungdommen gik glip af sin elskede, og som nu fantaserer
om, hvorledes han som gammel kommer til hende, der
som aldrende Kone sidder med sine Bern:
Og hvor er din Barm saa rund og saa fuld,
du sølvergraa?
Du havde vel hundrede Krøller af Gruld,
nu har du saa faa.
Du var en Due saa mælkehvid,
jeg var en Ørn;
vor Alvor tog den løbende Tid,
nu er vi Børn.
En anden Slags af Poul Mellers Digte er de
folkeviseagtige saasom «St. Laurentius»; en tredie Slags er de
beskrivende danske, en Art, hvori han naar højt, som vi
kende det fra «Glæde over Danmark».
Noget af det bedste af ham er hans «Aprilsvise»,
digtet i København i Foraaret, for lian rejste til Kina.
Der er saadan Foraarsstemning og saadan Stedkolorit,
saadant Skælmeri og saadan en — man kan ikke kalde
det andet end — Danskhed over det hele, at det virker
betagende:
drøn er Vaarens Hæk,
Kaaben kastes væk,
Jomfruer sig alt paa Volden sole.
Luften er saa smuk,
deres Længselssuk
kendes let paa deres Silkekjole.
Og i den allersidste Linie af Digtet har man Digteren
selv i Ordene:
Det er tungt, man skal gaa hjem alene!
Da Poul Moller vilde afsted paa sin Langeleds-Færd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
