Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor den vakte de unges Begejstring, og den kan endnu
den Dag idag, skøndt kun til i Brudstykker, interessere
og more enhver Læser.
»En Students Eventyr» viser de rige Muligheder, der
laa i Poul Moller. Det er egentlig en realistisk Skildring
af Datids-Mennesker, et helt lille Billedgalleri, som man
ikke let glemmer igen, naar man engang har læst det:
Den forvovne, livsglade, ligesaa hensynsløse som
elskværdige Student, der som fri Fugl flakker om i Landet,
alias Poul Moller selv; Licentiaten, der i et Aarstid
har ligget i en Kro, hvorfra han skal op paa den
nærliggende Herregaard, men altid har udsat det, fordi der var
noget, han forst skulde have gjort; som er en filosofisk
Tænker, der tænker paa alt, ogsaa paa det, at han tænker,
og videre tænker paa det, at han tænker over det, at han
tænker; Huslæreren paa Herregaarden, den
theologiske Kandidat Hansen, der er saa pillen og holder af
smaa Netheder, saasom en Elfenbenstingest til at knappe
Gamascher med, og er saa sjæleglad om Aftenen ved at
putte sig under den fede Dyne, og som har lagt sig lidt
efter at læse Poesi for ikke at staa som et, Aalehoved for
Fruen, men som først og sidst haaber paa at faa «et
pænt lille Præstekald» — og foruden dem en hel Del
andre, mindre udførligt, men alligevel skarpt og træffende
henkastede Skikkelser.
Naar man ikke i lang Tid har læst disse Skildringer
o c?
og faar fat i dem igen, da gribe de En paa ny ved deres
Friskhed og Sandhed, og man lægger Bogen fra sig med
en Beklagelse over. at Poul Møller ikke kunde faa den
gjort færdig og endvidere Beklagelse over, at han i det
hele taget aldrig lærte rigtig at forstaa, at paa dette og
det lyriske Omraade laa hans ypperste Kald. Han kunde
have givet os en Kække Nutidsskildringer, maaske snarest
i kort Novelleform, i Sammenligning med hvilke f. Ex.
Carl Bernhards, der dog gjorde saa megen Lykke, kun vare
«svagdricka».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
