- Project Runeberg -  Fire Livsbilleder /
227

(1894) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227

sin psykologiske Grund i lians Livsførelse, og den gamle
Erfaring stadfæstede sig paa ham, at Sjælens Oplevelser
gaa højere end al Spekulation. Da Døden kom ham .selv
nær ind paa Livet, brast Tilliden til Spekulationens
Resultater itu som Spindelvæv.

Hans Betty var bleven svækket efter en ny
Barnefødsel, og den unge Hustrus friske Livslyst var forbi.
Efter endnu en Fødsel fik hun Tæring, og hun døde, endnu
i sin fejreste Alder, i Foraaret 1834 efter en lang og tung
Sygdomstid, hvor lian trofast havde plejet hende og vaaget
over hende.

Han var haardt ramt, ja lammet. Arbejdslysten var
for lang Tid hæmmet, Livet havde tabt sin Glæde. Da
han besøgte sin Fader i Maribo, var det ikke det samme
Menneske som før. «Alt det glade, jublende, der lyste af
hans Aasyn og fremgik i Ord og Bevægelser, var forsvundet
for en rolig, mild Alvor uden et eneste Glædens Smil.»

I København var han nu i lang Tid som en hjemløs
Fugl, ja han var det bogstavelig, thi Svigerforældrene
paa Fyn havde foreløbig taget de moderløse smaa til sig.
Saa gik han alene omkring. Han kunde ses, hensunket
i sine melankolske Tanker uden at agte paa Omverdenen
gaa henad Gaden, timevis staa og stirre ind ad et
Butiksvindue uden at se noget eller sidde paa en Kafé med den
urørte Kop ved sin Side.

I denne tunge Tid var det, at Tanker om Døden og
dens Gaade stadig gæstede ham. Nogle af disse ere
nedlagte i hans Artikler om Udødeligheden. Man kan se,
at han følte Lede ved de gængse Udtryk om den
hinsidige Tilværelse; lian taler spydigt 0111 de sædvanlige
Rimerier med «Taare og Baare», «ses igen og Himmelen»,
og om de forslidte Formularer herom i gejstlige Taler.
Han linder, at den Verdensanskuelse, hvori alt det hørte
hjemme, nu har tabt sin Betydning, saa at Folk egentlig
ikke rigtig tro paa det, men han venter, at der vil
komme en Tid, da en fuld Overbevisning vil genfødes ad
anden Vej.

12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfireliv/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free