Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
i sine Domme at ramme Sømmet paa Hovedet. Han stod
Heiberg nær i æsthetisk Anskuelse uden dog at blive saa
doktrinær som denne. Næppe har Poul Møller heller sluttet
sig saa nøje til nogen af de andre Digtere som til Heiberg;
lians Vaudeviller behagede ham ligesaa meget som hans
«flyvende Post», og han kom tit sammen med ham og
hans kvindelige Omgivelser. Ligesaa smagfuld Æstlietiker
som Heiberg lignede han ham ogsaa i at kunne være hvas
Kritiker. Det flk Wilster i Sorø at. mærke, da lian havde
angrebet Chr. Winther for hans Samling «Nogle Digte».
Poul Møller tog haardt fat paa Wilster, og der førtes en
lang og heftig Fejde imellem dem, i hviken den første lagde
sin Overlegenhed klart for Dagen, men tillige noget af sin
gamle Bersærkergang. Hauch skrev herom: «I det hele har
Møller vist Uret, men han har Geniet og Kraften paa sin
Side.» Det pirrede Poul Moller, at Wilster skrev sine
Artikler anonymt, medens han selv kæmpede med aabent
Visir, og det er troligt nok, at det var den væsenligste
Grund til, at han tog saa stærkt fat. Men det bor dog
tilföjes, at Poul Møller siden gjorde det første Skridt til
god Forstaaelse, hvilket strax blev besvaret af Wilster paa
det venligste.
Af Digte udgik der i denne Periode kun faa fra Poul
Møller. Det mærkeligste er «Kunstneren mellem
Oprørerne», som tillige er hans sidste og et af hans smukkeste.
Det fremstiller en gammel Billedhugger, en Mester, som
har en stor Flok beundrende Lærlinger om sig, og som
staar midt i en Kreds af Mesterværker, hvilke lian selv i
Løbet af mange Aar har dannet. Da lyder
Kevölutions-raabet gennem Staden: Ned med Tyrannerne, leve
Friheden ! En Sværm Demagoger trænger ind i Mesterens
stille Verden og haaner ham og hans Gerning:
Du kildrer de rig-e Daarer
med .Øjelyst og’ Leg,
men kusk, at den fattiges Taarer
derfor til Himlen skreg!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
