Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
ikke lov,» svarte Eli. «Monsieur er forstandig,»
nikket konen.
Saa gik hun fra sted til sted og fyldte kurven for
dagen, valgte og vraket, pruttet og moret sig — stod
vægelsindet foran sjøens og jordens rigdom paa det
bratte fortauget i rue Lepic. Oppe fra toppen
lignet den bakkete gaten et tvedelt elvestryk av
farver — helt ut i brolægningen stod kurver bugnende
med sølvgraa artiskokker, iltergrøn chicori, fløtegul
blomkaal — store, svarte langouster laa paa lange
bordfjæler og skalv i følehornene ved siden av sine
kokte, røde brødre; solen lekte i himmelblaa
fiske-skjæl, i roserød musling, i hauger av graa østers.
Og bakom alt dette dagslyse, skinnende stod porten
i hus efter hus aapen ind til vinoplaget — frem av
brunt mørke tonte omrids av fat og tønder, av
skikkelser i arbeide med tapning. Hele gaten aandet i
syrlig dunst av gjæret drue . . .
Færdig med sine indkjøp, med kurven paa den
ene armen og et langt, gyldent brød under den andre
gik Eli hver morgen til tops igjen paa den gamle,
ujevne stensætningen — ør av skingrende rop, ør av
solskin og sin egen sorgløse lykke.
Nu var rummene deroppe bak akasiens grener
bare Roars og hendes — nu hadde møblene der inde
minder og hemmeligheter.
De dagene de skulde spise middag hjemme, stod
hun ved vinduet og ventet paa ham. Bak hende var
bordet dækket med det muntre, rosete
Bretagnestellet de hadde skaffet sig — duften av de første
smaa gule sydfranske roser fyldte værelset. Spændt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
