Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Næste dag tok doktor Liegaard sin ældste søn
for sig inde paa kontoret.
«Hør her, Per,» sa han og satte sig til rette i stolen
— «Du skjønner vel saapas, gut, at du ikke kan
ture frem med at si De til Eli? Her — vil du ha en
cigaret?»
«Nei tak — jeg er sluttet at røke» — Per skjøv
unda et stetoskop og hang med det ene benet over
kanten av skrivebordet.
«Godt gjort,» sa Roar og tændte sin cigaret. «Jeg
vilde ønske, jeg kunde gjøre det samme.»
«Det er bare et pengespørsmaal for mit
vedkommende,» sa Per. «Mor har det snaut nok lel.»
Roar Liegaard blev blek.
«Naa —» sa han langsomt —« Gagen kunde vel
strække til cigaretter til dig.»
«Tværtimot.» Pers øine glitret uforfærdet. «Jeg
antar, jeg blir nødt til at ta et studielaan til vaaren.
Oslo er en jevli dyr by.»
Roar vridde paa sig, det rykket nervøst i
brynene hans.
«Din mor har altid været en daarlig økonom.»
«Du er vel ikke uten skyld i det. Vi hadde det
flust herhjemme de siste aarene.»
Det blev stilt et øieblik. Roar kjæmpet ned ord,
som vilde frem. Saa tok han papirkniven og slog et
let slag mot bordplaten.
«Du forstaar, det er mit ønske, du kommer paa
en god fot med min hustru, Per. Du og Annik vil
ha utbytte av omgangen med Eli. Liksom Ingrid og
Sverre. Hun er ikke som folk flest.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
