Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
arbeide hadde hun fulgt op gjennem aarene. Men
der var et par nye ogsaa — nysgjerrig bøiet hun sig
indtil billedene, gik tilbake fra dem og nærmere
igjen — smilte sommetider, i forundring. Saa
stanset hun foran væggens største lærret, et strandbilled
— luften i det var saa fin, farven saa klar og dristig.
Da hun fik tak i signaturen, blev hun het i kindene:
billedet var av Kata! Kata Sommer — navnet stod
der tydelig i flotte, faste strøk. Dette stærke, modne
billed hadde Kata gjort! Eli fik hjerteklap.
Og gang paa gang vendte hun tilbake til det —
Katas hænder og ansikt levde sig frem av det — og
hendes energi . . . hendes vilje, som hadde
drevet talentet frem til et billed som dette! Med
fingeren strøk Eli varlig langs den gule strandlinjen
— det var næsten som at gi Kata selv et kjærtegn...
Hvor var hun nu? Hvad arbeidet hun med nu? Fri
som en maake seilte hun vel gjennem livet — med
palet og pensel . . .
Fordrømt og borte i øinene gik hun hjemover i
solskinnet. Da hun kom ind i sin egen stue, kløv
hun op i sofaen — stod i sofaen liksom Annik hadde
gjort, og betraktet raderinger og træsnit. Nu
mind-tes hun saa tydelig, hvordan hvert enkelt var blit til.
Mindtes taarene, hun hadde graat ogsaa, naar hun
ikke lyktes. Strie, gode taarer, syntes hun.
Familien kom hjem, og de sat alle samlet om
middagsbordet. Men gjennem Eli drev det som
byger av navnløs uro — tankene flakket og for — bare
halvveis hørte hun samtalen omkring sig. Hun
løftet hodet og saa op paa rummets nakne vægger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
