Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
sig i barten, spurte nye spørsmaal og kom like
langt. Datteren laa med de smale hændene flatt
utstrakt over teppet, i det hvite ansiktet levde øinene
alene.
Men hun vægret sig ikke, da han vilde undersøke
hende — nu laa det unge legemet foran ham,
ubevægelig, som dødt.
Han punkterte nøiaktig, flyttet øret fra sted til
sted — saa skyllet blodrødmen med ett over hode
og nakke paa ham — han bøiet sig indtil og lyttet
enda et sekund, rettet sig og slog teppet over den
spæde pikekroppen. Ordløs stirret han paa datterens
ansikt.
«Hvad er det, far?» hun aapnet saavidt de bleke
læbene.
«Du vet ikke hvad det er, Ingrid?»
Hun svarte ikke, øinene stirret i bundløs angst.
Da dækket faren ansiktet med hændene.
I stilheten hørte de Sverre plistre ute i gangen.
Roar Liegaard satte sig paa sengkanten — halvt
med ryggen til datteren sa han;
«Hvorfor har du ikke sagt fra før?»
Hun svarte ikke.
«Det maa være nær tre maaneder siden, Ingrid.
Saa stort er barnet» —
Han seg litt fremover — idetsamme grep Ingrid
ham om armen, reiste sig overende og skrek:
«Det er ikke sandt, det er ikke sandt, det er ikke
sandt!» Hun svaiet og tumlet ind mot væggen.
Roar Liegaard rørte sig ikke — tankene vilde ikke
lystre, blodet sang for ørene, hjertet hogg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
