- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
2

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2

paa en Eng udenfor Elberfeld med saadan Inderlighed
og Kraft, „at mange Hundrede Tilhørere ganske sikkert
troede, at de løftedes op mod Skyerne; de vare til Mode,
som om Evighedens Morgen var i Frembrud".’) Men
skjøndt et stort Guds Redskab, der førte mange til
Sandheds Erkjendelse, var han en Fjende af den bestaaende
Kirke og Præsterne i Særdeleshed. Det hændtes oftere,
at han under den offentlige Gudstjeneste traadte op og
afbrød Prædikenen, men dette førte endelig til, at det blev
forbudt ham at virke som Lægprædikant, og han maatte
da drage andet Steds hen. En af hans varmeste
Tilhængere var en theologisk Kandidat Hoffmann, en
Mystiker, der levede et Eneboerliv i en Hytte, uden nogen
Virksomhed, alene hengivende sig til fromme
Betragtninger.

Et sydligere Brændpunkt for den religiøse Bevægelse
var Landskabet Wetterau eller Egnen mellem Rhin i
Vest, Fulda i øst, Main i Syd og den rhinske Biflod Sieg
i Nord. Befolkningen her var stærkt paavirket af
Pietismen fra det nærliggende Frankfurt, hvor Spener havde’
virket, men forenede hermed Lyst til at skille sig ud fra
de bestaaende Kirkesamfund, altsaa til Seperatisme. I
Wetterau laa to fyrstelige Grevskaber, som kom til at
spille en stor Rolle i religiøs Henseende, fordi de i vid
Udstrækning afgav Tilflugtsteder for de forskjellige
aandelige Retninger, noget som paa hin Tid var et Særsyn.
Til Dels kom dette af, at Greverne paa denne Maade
søgte’ at faa deres Lande bedre befolkede og opdyrkede.
Det ene var Wittgenstein-Berleburg, liggende op mod
Siegfloden; det andet var Isenburg-Büdingen sydligere
henimod Main og Rhin.

Hos Grev Kasimir i Berleburg fandt den
ovennævnte Hochmann et Tilflugtsted, da han maatte forlade
Hertugdømmet Berg. Og her opholdt sig andre
fremragende, religiøst bevægede Mænd. Hertil hørte den

’) Jung-Stilling: Theobald oder die Schwärmer. Sämmtl. Schr. 6, 28.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free