Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8
Arbejde at finde „de Vises Sten". Datteren hed Dorthea
og havde efter sin Fader arvet Kjærlighed til Musik; hun
var som en fin og yndig Blomst, inderlig from og
gudhengiven. Det nygifte Par boede hos Vilhelms Forældre.
De vare da mange i Hjemmet, men alt gik i Fred og
Kjærlighed og helt patriarkalsk. Kom man ind i Stuen
under Maaltiderne, saa’ man ved den ene Side af det svære
Egetræsbord den ærværdige Fader Eberhard med sit milde
Ansigt og nærmest ham de fire Døtre, derefter Moderen
tæt ved Ovnen og endelig det lykkelige nygifte Par.
Døtrene vare stærke og arbejdsføre Piger, som passede
Have og Jordlod, men Dorthea havde ikke Kræfter dertil,
hvorfor hun hjalp sin Mand med at sy. Hendes gamle
Fader døde Vinteren efter deres Bryllup; han blev fundet
ihjelfrossen i Sneen.
Den 12. September 1740 fødte Dorthea en Søn, som
i Daaben fik Navnet Johan Heinrich Jung. Ved
Barselgildet var Sognepræsten, den myndige Hr.
Seelba ch, indbudt. Vi ville høre af Daabsbarnets egen
Fortælling, hvorledes det da gik til; om det end ikke er
aldeles nøjagtigt i alle Enkeltheder, er det dog sikkert
efter sin Faders Beretning, han har opskrevet det, og det
sætter os livligt ind i Tiden og Personerne:1)
Den gamle Jung stod i Døren med blottet Hoved;
hans smukke, graa Haar spillede i Maaneskinnet. Han
smilede Pastoren i Møde og sagde, idet han gav ham
Haanden: „Jeg glæder mig ved, at jeg i min Alderdom skal
se Hr. Pastoren ved mit Bord; men jeg havde ikke været
saa dristig, hvis min Glæde over en Sønnesøn ikke var
saa stor." Pastoren ønskede ham til Lykke, dog med
vedføjet, velment Trusel, at hvis ikke Elis Forbandelse
skulde ramme ham, maatte han anvende mere Flid paa
sine Børns Opdragelse. (Thi Præsten havde følt sig
fornærmet over, at Johan havde forsvaret sig imod hans
’store Hund med en Sten.) Den gamle stod saa roligt,
’) J. H. Stillings Jugend. Sämmtl. Schr. i, +8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
