Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
sine Børn. Denne havde en meget fin, hvid Særk paa,
som var hendes Brudesærk; Ærmerne havde hun smøget
op til over Albuerne. Hun havde Livstykke og Kjole
af fint, sort Klæde, og under Huen tittede de graa Lokker
frem, smukt pudrede af Ære og Alder. Det er virkelig
ubegribeligt, at der under hele Maaltidet ikke blev talt et
Ord om Præsten; dog tror jeg, det kohl af, at Fader
Jung ikke begyndte derpaa. — Dorthea sagde hele
Aftenen intet. Hvorfor? kan jeg just ikke sige. Hun gav
hvert øjeblik sin Heinrich Bryst; thi han var nu engang
hendes ét og alt. Drengen var ogsaa smuk, tyk og fed.
De erfarneste Naboersker kunde lige strax efter Fødselen
opdage i Drengens Ansigt en fuldkommen Lighed med
hans Fader. . Især vilde man allerede spore Grundlaget
til en tilkommende Vorte paa hans venstre øjelaag,
ligesom hans Fader havde. Men alligevel maa en skjult
Partiskhed have bevæget alle Naboerskerne til dette falske
Vidnesbyrd; thi Drengen havde og beholdt fuldstændig
Moderens Ansigtstræk og hendes blide, følsomme Hjærte.
Dorthea blev lidt efter lidt betaget af en ubevidst
Tungsindighed. Hun var hverken glad eller bedrøvet,
men vemodig, og hun fældede mange Taarer. Stod
Solen op, græd hun, saa’ tankefuld paa den og sagde
undertiden: „Hvor skjøn maa han være, der har skabt
den!" Gik den ned, græd hun ogsaa. „Der gaar den
trøstefulde Ven igjen bort fra os." Men allermest
bevægede Maanen hende; hun følte noget uudsigeligt ved
den og gik mangen Aften hen ved Foden af Gimberg,
fulgt af sin Vilhelm, der var sværmerisk som hun, og
de vexlede da Tanker i Maaneskinnet.
’) Paa sine gamle Dage (1810) skrev derimod Jung-Stilling: „Om jeg
ligner min Bedstefader eller min Moder? Det vilde De gjærne vide.
Mit Ansigt er en Blanding af min Bedstefaders, min Faders og min
Moders Træk; dog ligner jeg mest min Fader; men min Karakter
og mine naturlige Talenter stemme nærmest med min Onkel Johans,
kun at mine ved underlige Førelser ere blevne niere uddannede."
(Til Ia Motte Fouqué. Briefe, 172.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
