- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
23

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23

I

tænkte han kun paa hende, om Natten drømte han om
hende og vaagnede med Taarer til den haarde Virkelighed.
Ingen kunde trøste ham; Fader Eberhard vilde ikke
engang prøve paa det. Den lille moderløse Heinrich blev
nu opfostret af Bedstemoderen; hun fødte og klædte ham,
Døtrene legede med ham, lærte ham at bede og fremsige
fromme Vers. Bedstefader Eberhard elskede Drengen,
og han igjen ham; naar Eberhard Løverdag Aften kom
hjem fra Skoven og havde sat sig ved Ovnen, kom
den lille stolprende, søgte at komme op paa hans Knæ
og tog jublende imod det Smørrebrød, han havde levnet
til ham. Eller Drengen undersøgte selv hans Tværsæk,
om der var noget deri; og det haarde og tørre Brød
smagte ham bedre end den lækreste Mad. Saa gyngede
Bedstefaderen ham paa sit Knæ. Ingen i Verden elskede
han som sin Bedstefader, og hvert Ord, han sagde, var
Guld for ham.

Vilhelm fandt sig efterhaanden til Rette i sin Sorg.
Hvad der meget hjalp ham dertil var, at han kom i
Forbindelse med en Del Separatister, som boede et Par Mil
borte og levede som Silkevævere. Det gav hans Tanker
en god Vending, thi det var virkelig fromme Folk. Deres
Mysticisme greb ham saaledes, at han følte Trang til at
trække sig tilbage fra Verden. Han blev vel boende
hjemme, men flyttede op paa et Loftskammer, tog sin
lille Søn med sig og levede i al Enlighed med ham. Han
ernærede sig ved sin Haandtering som Skrædder og
betalte Forældrene for sin Kost.

To Ting drev Vilhelm nu fremfor alt paa. Det ene
var at sørge for sin egen Sjæl, at neddæmpe alle Hjærtets
Lyster og kun have Evigheden for øje; det andet var at
opdrage Sønnen efter disse Grundsætninger. Kl. 4 om
Morgenen stod Vilhelm op og tog fat paa sit Arbejde,
Kl. 7 vækkede han Heinrich og talte til ham om Herrens
Godhed, han, som havde bevaret ham om Natten ved
sine Engle, hvorfor han skulde takke ham. Saa maatte
Drengen vaske sig og klæde sig paa, hvorefter Faderen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free