Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Det var i et og alt en mærkelig Maade, hvorpaa den
lille Heinrich blev opdraget; skilt fra Verden, kjendte han
intet til den eller til Menneskene i Almindelighed; at bede,
læse og skrive var hans Beskjæftigede. Da kun saa faa
Ting traadte ham i Møde, gjorde disse et saa meget
stærkere Indtryk paa ham. Dette havde sin gode Side;
derved kom Barndomshjemmet alle hans Livs Dage til
at staa i en sjælden Klarhed og Glans for ham, og da
det var et saa afgjort fromt Hjem, blev det til Held for
ham. Da han ingen Kammerater havde, men levede med
Bøger og i aandelige Ting, blev baade hans Tale og
hele Væsen helt forskjelligt fra andre Børns. Den gamle
Eberhard sagde tidt: „Drengen flyver fra os; han faar
større Vinger end nogen af vort Bekjendtskab har havt;
vi maa bede, at Gud vil styre ham ved sin gode Aand."
Naar Naboerne engang imellem saa’ ham i Hjemmet,
undrede de sig meget over ham. En Dag kom en
saadan og fandt den lille Dreng siddende paa en Stol, læsende
meget alvorligt i en Bog; han kunde vel være en 8 Aar
dengang. Naboen saa’ paa ham og sagde: „Heinrich,
hvad bestiller du?" — „Jeg læser." — „Kan du da
allerede læse ?" — Drengen saa’ forundret paa ham og sagde:
„Det er jo et dumt Spørgsmaal, jeg er jo et Menneske."
Og saa læste Drengen op, rigtig let og smukt. Naboen
udbrød: „Saadant noget har jeg,- Fanden tage mig, aldrig
set i mine Levedage." Ved disse Ord sprang Heinrich
forfærdet op og saa’ sig om; men da han mærkede, at
Djævelen ikke kom, raabte han: „Gud! hvor naadig er
du dog!" gik saa hen imod Manden og sagde: „Mand!
har I set Satan?" — „Nej!" — „Saa kald aldrig mere
paa ham!" og dermed gik han ind i en anden Stue.
Da der nu blev talt meget om den mærkelige Dreng,
kom Sognepræsten Hr. Seelbach en Dag for at se ham.
Heinrich havde endnu aldrig været i Kirke og aldrig set
en saadan Mand i fine sorte Klæder med en stor hvid
Paryk. Man vidste i Forvejen, at Præsten kom, og
Drengen stod og ventede paa ham med Huen i de foldede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
