Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Kniv med grønt Skaft. Han løb glad hen og viste Faderen
den, men ved Synet af den blev denne ganske bleg og
begyndte at hulke. Drengen blev forskrækket og turde
ikke spørge; han vendte og drejede Kniven og saa’ da,
at der paa Bladet stod ridset: Johanna Dorthea Catharina
Jung. Det var altsaa Moderens. Han gav et Skrig og
besvimede. Da han endelig kom til sig selv, laa han i
Faderens Favn. Aldrig kunde han mindes, at det var
sket før; altid havde Faderen staaet for ham som den
alvorlige og strænge Mand. Heinrich var dybt bevæget,
Taarer vældede frem, en ny Følelse gjennemtrængte ham.
„Fader, holder du af mig?" hulkede han. Vilhelm bøjede
sit Hoved til hans Bryst, og grædende sagde han: „Ja!"
Drengen var lige ved igjen at besvime af Glæde, men
Faderen løftede ham rask op, og han flk det bedre. De
søgte om Kniven, men den var forsvunden. Dog den
Hilsen, som den havde bragt fra Dorthea, havde ikke
været forgjæves. Mindet om hende havde aabnet Faders
og Søns Hjærter for hinanden; fra nu af forstod de
hinanden, Skillevæggen var nedbrudt, og de bleve fortrolige.
Ja, det havde endog den Indflydelse paa Vilhelm, at han
nu igjen flk Lyst til Samkvem med andre Mennesker.
Alle Folk syntes ogsaa godt om ham, thi der var en
blid Alvor over ham, som gjorde et uimodstaaelig godt
Indtryk. Men den Kjærlighed, han hidtil ligesom havde
forbeholdt sin elskede Hustrus Minde, var fra nu af gaaet
over paa Sønnen, i hvem han gjenfandt sin Dorthea.
Vilhelm tog nu det hele paa en sundere Maade end
før. Han vedblev foreløbig at læse med sin Heinrich,
men lærte ham nu tillige at sy. „Thi," sagde Vilhelm,
„forat du kan have noget sikkert at fortjene dit Brød
ved, maa du lære mit Haandværk. Vil Gud saa sætte dig
til noget højere, kan du takke ham." Nu kom ogsaa
Heinrich for første Gang i Guds Hus, thi Kirkebyen
Hilgenbach ligger et godt Stykke Vej fra Grund. Der
gjorde især Orgelet et dybt Indtryk paa ham, og han
plukkede med rørt Hjærte Blomster paa sin Moders Grav,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
