Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
rich hjalp til, det gamle Stykke Tag blev taget ned, nyt
lagt op, og alt gik meget godt. Der manglede endnu
kun at lægge friske Græstørv paa Tagryggen som
Mønning, men det havde ingen Hastværk, og der gik en
Ugestid, inden han tog fat paa det.
En Onsdag Morgen stod Eberhard tidligere op end
sædvanligt. Der var kommet en underlig Uro over ham,
som han ikke selv kunde forklare; han gik fra én Stue
til en anden, men følte sig alligevel rigtig vel tilpas.
Margrete syntes ikke godt om dette; hun raadede ham
til at gaa hen at besøge den gifte Søn Johan og tage
Heinrich med. Det blev da bestemt, men først vilde
Eberhard lægge Rygning paa Taget, og det holdt han
fast paa, hvor meget de andre end raadede ham fra det.
Efter Middagsmaaltidet flk han paa én Gang Lyst til at
kravle op i et Kirsebærtræ og spise af de modne Bær;
det var mange Aar, siden han havde gjort sligt. Og
snart sad den gamle nok saa fornøjet højt çppe i Træet,
ja saa fornøjet, at Margrete blev smittet af Munterheden
og lod sig hjælpe op paa en af de nederste Grene, hvor
hun da ogsaa sad og gjorde sig til gode. Det var et
underligt Syn at se disse to gamle Mennesker more
sig ligesom Børn. Saa kom de begge lykkeligt ned
igjen, Margrete og Datteren gik bort, men Heinrich sad
under Kirsebærtræet. Eberhard fjærnede sig med en
Hakke for at afskrælle nogle Græstørv. Lidt efter kom
han igjen; han havde en stor Græstørv hængende om
Hovedet, bukkede sig ned mod Heinrich og sagde ganske
alvorligt: „Se, hvilken en Natkappe!" Drengen kom
uvilkaarligt til at gyse. Saa gik Eberhard op ad Stigen
med den. ’
Heinrich sad og snittede paa en Pind. Pludselig
hørte han et Brag, han var nær besvimet af Skræk —
dér laa den gamle Mand udstrakt paa Jorden med Stigen
over sig, bleg og med stive Øjne. Heinrich væltede
Stigen fra ham, løb derpaa jamrende afsted og hentede
de andre. Eberhard laa med foldede Hænder bevidstløs
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
