Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
og trak Vejret dybt; der var ingen ydre Stød at opdage
paa ham. Ved Naboers Hjælp blev han bragt i Seng,
Saarlægen i Hilgenbach blev hentet, og han erklærede,
at vel var intet brudt i ham, men han havde faaet en
Hjærnerystelse og kunde ikke leve. Alle Børnene kom
nu hjem og sad om Dødslejet, men Eberhard kom ikke
til Bevidsthed; han laa stille hen. Fredag Aften døde
han; i hans sidste Stund bøjede Margrete sig over ham
og bad med oprakte Hænder, medens hendes Taarer
randt. Alle Børnene laa paa Knæ og bad stille med.
I Dødsøjeblikket gik der en Trækning over den døende,
et Skrig kom fra hans Læber, og saa var Striden forbi.
Margrete greb hans ene Haand, rystede den og sagde:
„Lev vel, Eberhard! I den skjønne Himmel ses vi snart
igjen!" Mandagen efter blev han begravet i Hilgenbach,
og Pastor Seelbach, som ellers var en’vanskelig og sær
Mand, men dog inderst inde blødhjærtet, græd ved hans
Grav, og hans Text til Ligtalen var de Ord: Vel du
gode og tro Tjener! du har været tro over lidet, jeg vil
sætte dig over mere; gak ind til din Herres Glæde!
I hvor høj Grad Heinrich elskede sin Bedstefader,
har han vist ved den Skildring af ham, som han i en
moden Alder gav. Det er ikke for meget, naar man
siger, at det er en af de skjønneste Person-Skildringer,
man har fra forrige Aarhundrede. Man faar et højt
Begreb om denne gamle Mands ægte Fromhed, og han vil
være en uforglemmelig Skikkelse for enhver, der har
læst Jung-Stillings egen Barndomshistorie1).
Der blev sørget over gamle Eberhard, men ingen
J) Heinrich Stillings Jugend 1773. Den er oversat af Chr. Winther,
men man fortryder ikke at læse den i Originalen. Med Rette
siger Gelzer: Die neuere deutsche Nationallit. 2, 62: „Al Fryd
fra svundne Barneaar, al en digterisk Naturnydelse, Vaarduft og
barnlig Fromhed, uanfægtet af en senere Klogskab, lyser os i
Mode fra denne Bog som en lykkebringende Drøm!" De i Bogen
forvanskede Navne pai Steder og Personer ere her naturligvis
ombyttede med de rette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
