Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Kald slet ikke gik i Retning af at være Lærer. Med sin
livlige Natur fandt han paa flere Ting for at gjøre
Undervisningen mere tiltrækkende; han satte Børnene i Orden
efter deres Flid, han opfandt forskjellige Kappespil for at
opmuntre dem, men især havde han Fornøjelse af at lære
dem at synge smukt, endog 4stemmige Sange. Thi
Heinrich Jung var meget musikalsk. Mangen en smuk
Aftenstund gik han med sine Børn ud paa en Høj
udenfor Byen, og Bjærg og Dal gav Gjenlyd af deres Sange.
Folk stod i Dørene og lyttede, men ingen mere end de
to elskende Pigebørn.
Her fandt Heinrich ny og rig Lejlighed til Læsning.
Han studerede paa egen Haand Geografi og gik frem i
Mathematik; i Skolen havde han indrettet sig et ligefrem
storartet Soluhr. Det var malet næsten over hele Loftet,
og Himmeltegnene vare nøjagtig satte paa det. Hos en
Apotheker flk han Romaner at laane, og her gjorde „den
asiatiske Banise" et overvældende Indtryk paa ham. Det
er en moralsk-sentimental Roman fra det 17de
Aarhundrede, som i sin Tid blev slugt rundt om i Evropa.
Gysen, Taarer, Fryd skiftede i Heinrichs Sjæl under
Læsningen; da endelig den ugudelige faar sin Straf, og
Uskyldigheden sejrer, knælede han ned i en Krog af sit
Kammer og takkede Gud. Saa læste han ogsaa Historien
om den kristne tydske Storfyrste Herkules og den
bøhmiske Prinsesse Valiska, og den gjorde lignende Indtryk
paa ham, skjøndt den ellers dengang forlængst var gaaet
af Mode. Han blev ved disse Bøger ikke blot opflammet
til ædel Stræben, men han flk forøget Tillid til den
himmelske Faders Førelser og kom til den Beslutning ganske
roligt og blindt at følge hans Ledetraad hele Livet.1)
Man maa derfor sige, at disse Bøger bleve af den
allerstørste Betydning for ham. Forøvrigt fortæller han om sig
selv, at hele hans Aandsretning var ganske sælsom. Alt
i Naturen idealiserede han; hver Egn var ham som et
’) Jugend 141.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
