Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
undervise, en Dreng og to Piger. Drengen var klædt i
en skarlagenrød, ’husaragtig Dragt, Pigebørnene lignede
Prinsesser. De bukkede efter Kunstens Regler for deres
nye Lærer og vilde kysse hans Haand. Dette gjorde
Heinrich rent ulykkelig, og han følte dybt, hvor
bondeagtig, kejtet og slet paaklædt han var; tilmed kunde han
ikke engang tale rent højtydsk, som han aldrig havde
været vant til. Kjøbmanden, som siden viste sig, knuste
ham endnu dybere i Støvet ved sit fornemme, overlegne
Væsen. Men da Heinrich havde en meget stærk Drift til
at hæve sig op af sin Stand, haabede han, at dette Sted
skulde blive en god Skole for ham selv til at lære fine
Manerer og Verdenstone, og det trøstede ham ikke lidet.
I Begyndelsen gik det hele ganske godt; Børnene
vare flinke, Herren var i længere Tid bortrejst. Men efter
at han var kommet hjem, flk Piben en anden Lyd.
Heinrich mærkede, at man saa’ skjævt til ham, man behandlede
ham med Mistillid og Foragt. Det kom mest af, at han
var saa daarlig klædt; i Begyndelsen havde de ventet, at
hans Garderobe vilde blive sendt, men den kom aldrig,
da han ingen havde. Tilmed havde han aldrig nogen
Frihed; fra Morgen til Aften maatte han hænge i med
Børnene. Om Søndagen kunde han ikke længere gaa i
Kirke paa Grund af, at Klæderne bleve bestandig daarligere,
og den ventede Løn var meget lille. Det var da intet
Under, at han hensank i en dyb Tungsindighed.
Saaledes blev det efterhaanden værre og værre; ingen
Mennesker vilde have med ham at gjøre. Han blev
derved saa aandelig og legemlig angrebet, at han i ensomme
Tider, naar han overveiede sin Stilling, rystede over hele
Kroppen. Saa’ han et Menneske, fo’r han sammen. I
Julehelligdagene flk han Tid til i al Hemmelighed at vende
sin Kjole og istandsætte de andre Klæder. Nu turde han
dog vise sig i Kirken. Han saa’ imidlertid elendig ud,
var bleg og huløjet og saa mager som en Benrad. En
Lysstraale var det, da Præsten en Dag efter Gudstjenesten
tog ham hjem med sig, lod ham fortælle sin Livshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
