Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
blive ved mit Haandværk." Han havde gjort altfor mange
pinlige Erfaringer som Lærer. Men Hr. Fiender var en
bestemt Mand. „Nej! I skal være min Hus - Informator
paa tre Betingelser: For det første, da I ikke kan Fransk,
men det af flere Grunde er nødvendigt, kan I selv søge
jer en Sprogmester deri, tage hen til ham, lære Sproget,
og jeg skal betale det hele. For det andet faar I
alligevel jer fuldkomne Frihed til at rejse, saasnart I er kjed
af at være hos mig, og endelig skal I faa Klæder og alt
Tilbehør ellers, saalænge I er hos mig."
Det var et ædelmodigt Tilbud. Mester Jakob var
helt rørt og sagde til Heinrich: „Nu begaar I en Synd,
hvis I ikke tager imod det. Det kommer fra Gud." Det
samme følte Heinrich nu ogsaa og sagde: „Ja, Hr.
Fiender, endnu en Gang vil jeg vove det, men jeg gjør det
med Frygt og Bæven." Fiender rakte ham Haanden:
„Gud ske Lov, nu har jeg da ogsaa jævnet det Bjærg;
men nu maa I strax afsted til en Sprogmester, hellere
idag end imorgen."
Saaledes endte Opholdet hos den gode Skrædder
Becker hurtigt. Heinrich betroede Hr. Fiender, hvorledes
denne Mand havde hjulpet ham til nye Klæder, som han
endnu ikke havde afbetalt, og Fiender gav ham strax
Penge til at klare det med. Han fik da at vide, at
Mesteren, der selv var en fattig Mand, havde maattet tage
Tøjet paa Borg. Om Søndagen tog han med rørt Hjærte.
Afsked med Jakob Becker og de andre Trosvenner i
Byen.
Saaledes havde Gud nu ført Heinrich ud af den
Stilling, som han vel resigneret vilde blive i, men som han
dog i sit inderste Hjærte aldrig kunde blive tilfreds ved.
Fra den Dag af var han ingensinde mere Skrædder. En
lysere Fremtid aabnede sig nu for den saa længe
omtumlede, og denne Gang var det Alvor. Intet Under, at
han gav sit glade og taknemmelige Hjærte Luft i et
smukt Digt, som han opbevarede, og hvori han siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
