Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
hørte Navnet. Siden fik Heinrich at vide, at denne
Claus-berg Natten i Forvejen var brudt ud af Fængslet. Men
fra den Stund af blev denne Mand en ganske anden, end
han før havde været; han forlod Egnen og bosatte sig i
et andet Land, hvor han drev et ærligt Erhverv. Heinrich
kom siden til at tænke paa, om ikke hans frimodige
Optræden og gudfrygtige Tale havde gjort Indtryk paa den
hidtilværende Røver1).
Der blev, trods al det meget, Heinrich havde at
bestille hos Hr. Fiender, dog ogsaa Tid for ham til at
læse. I Begyndelsen var det mest Poesi. Han gjorde
Bekjendtskab med Miltons tabte Paradis, Youngs
Natte-tanker og Klopstocks Messiade, hvilke tre Bøger alle
have den samme Grundtone: det ophøjede, svulmende
og følsomme. Det stemmede saa godt med hans egen
Sjælestemning, og det melankolske ved Youngs
Natte-tanker faldt i god Jord hos ham, thi efter alt det, han
havde gaaet igjennem, var der en tungsindig Grundtone
i ham, som aldrig fortog sig. Derefter studerede han
Filosofi, navnlig Leibnitz og Wolff; men hvorvel hans
Tænkning derved skærpedes, var den tørre, demonstrerende
Methode ikke til Gavn for hans indre Menneske. Han
følte, at det barnlige Hjaerteforhold til Gud ikke havde
godt af disse Bevisslutninger.
Efter et Aars Ophold hos Hr. Fiender blev Heinrich
engang sendt i Forretning til Nassau-Siegen og flk derved
Lejlighed til at besøge sin Slægt, som han i flere Aar
ikke havde set noget til. Først kom han til sin Onkel
Johan, Kommercepræsidenten, derefter til sin Fader. Da
han uventet traadte ind af Døren, blev denne stærkt
bevæget; han sprang op, men sank tilbage i Stolen.
Heinrich omfavnede og kyssede ham, Vilhelm holdt Hænderne
for øjnene og græd; ogsaa Stedmoderen var helt
bevæget. Der var naturligvis stor Glæde over at se, at
han var bleven saadan et net, velklædt ungt Menneske,
’} Stilling: Der chr. Menschenfreund, Schr. 13, 287.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
