Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Lenz, en af de hedeste poetiske Skikkelser fra hin
Tids Sturm- und Drangsperiode, som siden gik til Grunde
i Vanvid. De fleste vare unge, livlige Medicinere, og en
af disse ved Navn Melzer blev snart Ven med Heinrich
Jung. En betydelig Personlighed var Aktuaren
Salzmann, der førte Forsædet ved Bordet, en beskeden, men
dygtig Mand og filosofisk Aand. Det gik meget levende
til paa dette Sted; der blev debatteret med Vid og Lune
om hvad der var oppe i Tiden, og man skulde være paa
sin Post for ikke at blive kjørt til Dørs. Derfor var det
et godt Raad, som Troost gav Heinrich, at det var det
klogeste at forholde sig tavse de første fjorten Dage,
indtil de vare tilstrækkelig inde i Forholdene.
Kun altfor hurtig smeltede de 33 Daler imidlertid
hen, og snart havde Heinrich kun en eneste tilbage. Saa
begyndte han igjen at bestorme Gud med sine Bønner og
ikke forgjæves. En Morgen sagde Troost til ham: „Jeg
tror ikke, De har faaet Penge med; jeg vil laane dem 6
Karoliner, til De faar Vexler." Heinrich, som hverken
havde Penge eller Vexler i Vente, tog med Glæde imod
Tilbudet og takkede Gud, som havde bevæget denne
gode Mand dertil. Men det var dog kun Galgenfrist, og
snart var han igjen i Knibe. Efter Mortensdag begyndte
Forelæsningerne over Fødselsvidenskaben, og det var en
Hovedsag for Heinrich. Altsaa indtegnede han sig strax
som Tilhører og mente, at Betalingen blev ikke forlangt,
før Forelæsningerne vare endte; „kommer Tid, kommer
Raad," tænkte han. Men til hans Forskrækkelse blev
Betalingen, 6 Louisd’orer, forlangt til Torsdag Aften.
Her vare altsaa gode Raad dyre.
Da Heinrich med denne Besked kom hjem paa sit
Værelse, laasede han Døren af, kastede sig paa Knæ i
en Krog og bad inderlig Gud om Hjælp. Imidlertid gik
Dagene lige til Torsdag Aften; Kl. var 5, endnu ingen
Penge. Han begyndte næsten at vakle i Troen,
Angstsveden brød frem, hans Ansigt var badet i Taarer. Op
og ned gik han i Værelset, kæmpede og bad. Paa én
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
