Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
at hjælpe ham. Da Heinrich fik Vexlen, lo han højt, gik
hen til Vinduet, saa’ op mod Himlen og sagde: „Det var
kun muligt for dig, almægtige Fader!"
Hvor var han ikke flittig, Tiden var jo kostbar. Han
lavede anatomiske Præparater og foreviste dem offentlig;
den berømte Professor Lobstein satte stor Pris paa ham.
Han besøgte allerede i denne Vinter Hospitalerne. Men
han nøjedes ingenlunde med de medicinske Studier.
Filosofi havde altid fængslet ham, og han drev den her med
Lyst; for at øve sig i den, holdt han i en ledig Time
hver Eftermiddag Kl. 5—6 et offentligt filosofisk Kollegium
paa sit Værelse. Der kom mange Tilhørere, og han
forstod at fængsle dem ved sin Veltalenhed; selv opnaaede
han at faa øvelse i offentlige Foredrag og at blive
befæstet i den gængse Filosofis Demonstrationer.
Hertil kom saa Oplivelsen ved det daglige
Bordselskab. At Heinrich her maatte være rustet til at staa
imod Angreb, kan man ikke undre sig over i et Selskab
af livlige, unge Mennesker, og han var ikke fri for at
frembyde nogle Punkter, der indbød hertil. For det første
var hans Paaklædning noget gammeldags i det moderne,
halvt franske Strasburg, og dernæst var han for
ubehjælpelig og tung i Vendingen. En Dag havde han taget
en rund Paryk paa, som han af Sparsommelighed vilde
slide op; ellers gik han med Pungparyk. Begge Dele var
gaaet af Mode blandt de unge, der nu bar deres eget
Haar friseret. En ung Mediciner, der havde et Horn i
Siden paa ham for hans Kristendoms Skyld, spurgte ham
da strax, om Adam ikke havde gaaet med rund Paryk i
Paradis. De fleste lo, Heinrich blev vred og svarede:
„De maa skamme Dem over saadan Spot! Den Slags
Godtkjøbs Indfald er ikke værd at le ad." Goethe tog
strax Heinrichs Parti og sagde: „Prøv først et Menneske,
om han fortjener Spot! Det er lavt at have en retskaffen
Mand, der ikke har fornærmet nogen, til Bedste!" Og
fra det øjeblik af tog Goethe sig meget af Heinrich Jung,
besøgte ham tidt, sluttede Venskab og Broderskab med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
