Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
ham og søgte ved alle Lejligheder at vise ham sin
oprigtige Hengivenhed, Heinrich fik ham overmaade kjær.
Goethe har i sin Levnedsbeskrivelse omtalt Heinrich
Jung og sit Samliv med ham i Strasburg. En saadan
Mands Udtalelser have stor Vægt, og vi skulle derfor
anføre det væsentligste. Han skriver altsaa1): „Blandt
de ny ankomne befandt sig en ung Mand, der især
interesserede mig; han hed Jung og er den samme, der siden
først er bleven bekjendt under Navnet Stilling. Hans
Skikkelse havde, uagtet en forældet Klædedragt, ved Siden
af noget vist drøjt tillige noget sårt. En Haarpungparyk
vansirede ikke hans betydelige og behagelige Ansigt.
Hans Stemme var blid uden at være blød og svag, ja
den blev klarttonende og stærk, saasnart han blev ivrig,
hvilket meget let skete. Naar man lærte ham nærmere
at kjende, fandt man hos ham en sund Menneskeforstand,
der hvilede paa Gemyttet og derfor lod sig bestemme af
Tilbøjeligheder og Lidenskaber, og af dette samme Gemyt
udsprang Enthusiasme for det gode, sande, rette i muligst
Renhed. Dette Menneskes Livsførelse havde været meget
jævn og dog rig paa Begivenheder og mangfoldig
Virksomhed. Kilden til hans Energi var en urokkelig Tro
paa Gud og paa en umiddelbart derfra flydende Hjælp,
der øjensynligt viste sig i en uafbrudt Omsorg og en
ufejlbarlig Redning af al Nød, af ethvert Onde. Jung
havde gjort saa mange Erfaringer af den Slags i sit Liv,
de havde endog oftere gjentaget sig i den sidste Tid, i
Strasburg, saa at han med den største Munterhed førte
et rigtignok tarveligt, men dog sorgfrit Liv, og meget
alvorligt drev sine Studier, skjøndt han ikke kunde bygge
paa noget sikkert Udkomme fra det ene Fjerdingaar til
det andet." Efter en kort Omtale af Jungs tidligere Aar
fortsætter Goethe: „Sin inderste og egentligste Dannelse
skyldte han hin udbredte Klasse af Mennesker, som paa
egen Haand søgte Frelsen, og som, idet de ved Læsning
’) Goethe: Aus meinem Leben. 9 B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
