- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
92

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

af Skriften ög velmente Bøger, ved gjensidig Formaning
og Bekjendelse, søgte at opbygge hinanden, derved
opnaaede en Grad af Dannelse, som maatte vække
Beundring. Thi idet den Interesse, som stedse ledsagede
dem, og som bandt dem sammen, hvilede paa
Sædelighedens, Velviljens og Velgjørenhedens rene Grund, og de
Vildfarelser, der kunne forekomme hos Mennesker af saa
begrænset Rækkeævne, kun ere af ringe Betydning, og
som Følge deraf deres Samvittighed som oftest var ren
og deres Aand munter, — saa opstod derved ingen
kunstig, men en virkelig naturlig Dannelse, som ogsaa
havde Fortrin for andre derved, at den passede for alle
Aldere og Stænder og efter sin Natur var
samfund-søgende. Derfor vare ogsaa disse Personer i deres Kredö
virkelig veltalende og i Stand til at udtrykke sig passende
og behageligt om alle Hjærtesager, selv de fineste og
vigtigste. Saaledes var nu ogsaa den gode Jung. Iblandt
nogle faa, om just ikke helt ligesindede, saa dog
saadanne, der ikke erklærede sig for Modstandere af hans
Tænkemaade, fandt man ham ikke alene snaksom, men
veltalende; især fortalte han overmaade smukt sin
Livshistorie og vidste at gjøre alle Omstændigheder tydelige
og levende for sin Tilhører. Jeg skyndede ham til at
opskrive dette, og han lovede det. Men da han i sin
Ytringsmaade lignede en Søvngænger, som man ikke
maa tilraabe, hvis han ikke skal falde ned højt oppe fra,
eller en jævn Strøm, som man ikke maa stemme op
imod, hvis den ikke skal bruse over, saa maatte han
ofte føie sig ilde til Mode i større Selskab. Hans Tro
taalte ingen Tvivl og hans Overbevisning ingen Spot.
Og naar han var uudtømmelig i venlig Meddelelse, saa
gik alt strax i Staa hos ham, naar han fandt Modsigelse.
Jeg hjalp ham ved saadanne Lejligheder gjærne over det,
hvorfor han belønnede mig med en oprigtig Hengivenhed.
Da hans Følelser aldeles ikke vare mig fremmede, og jeg _
meget mere havde lært dem nøje at kjende hos mine
bedste Venner og Veninder, og de desuden overhovedet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free